"Mysteries of Amazonas".

Med samarbejdet mellem en af Brasiliens allerstørste musikalske personligheder Egberto Gismonti , en af Danmarks førende komponister og saxofonister Lars Møller samt et af Skandinaviens førende freelance big bands "The Orchestra" er alle forudsætningerne til stede for at "Mysteries of Amazonas" bliver en helt ekstraordinært musikalsk oplevelse.

Projektet tager udgangspunkt i det musikalske samarbejde mellem GIsmonti og Møller, som gennem et par år løbende har mødtes i Europa og Brasilien for af skabe dette projektet sammen. De to har en fælles kærlighed til både den vestlige kompositionsmusik, hvor de begge har fundet stor inspiration i Stravinskys musik og i musikmiljøet i Paris i staten af det 19 århundrede. De har også begge på hver deres måde brugt en stor del af deres kreative liv på at kombinere deres egne musiktraditioner med jazzens inklusive tradition for at indoptage nye globale inspirationskilder.

Musikken i projektet er komponeret og arrangeret i en musikalsk dialog mellem Møller og Gismonti og vil bl.a. forene elementer af europæisk kompositionsmusik med de musikalske og kulturelle bidrag fra den bredt sammensatte immigrantskare, der er kommet til Brasilien gennem tiderne, og som har skabt landets enestående sprudlende musikkultur. De to vil også inddrage inspiration fra Brasiliens nationalkomponist Villa Lobos.

Egberto Gismonti var særligt igennem 80´erne og 90´erne en flittig gæst på den danske scene. I konstellationer, først med magiske Naná Vasconcelos, og senere med Jan Garbarek/Charlie Haden fik det danske koncertpublikum legendariske koncertoplevelser.

Egberto Gismonti, der både er både pianist, guitarist og komponist, gennemgik tidligt en klassisk uddannelse i Brasilien med træning i klaver, teori, hørelære, komposition m.m., inden han som 20-årig valgte at fortsætte studierne i Paris, hvor han bl.a. frekventerede den indflydelsesrige inspirator og lærer Nadia Boulanger, blandt hendes øvrige elever tælles folk som Astor Piazzolla, Daniel Barenboim og Igor Stravinskij.  Gismonti vendte tilbage til Brasilien med inspiration fra den europæiske kompositionsmusik, og begyndte nogenlunde samtidig  at eksperimentere med at inddrage den brasilianske folkemusik og jazz i sine egne kompositioner.

Komponisten, saxofonisten og dirigenten Lars Møller, har et omfattende internationalt virke med i bagagen, og hans musik er blevet opført af orkestre i det meste af verdenen. Hans seneste orkesterudgivelse "Glow Of Benares" (Dacapo Records) med Aarhus Jazz Orchestra, Randers Kammerorkester og Indiske solister, kombinerer den traditionelle indiske klassiske musiktradition jazzens og de vestlige orkesterformater er nomineret til en Danish Music Award.

“et forjættende fint album, der fortjener topkarakter og international opmærksomhed….Der her holder BIG time. En vigtigt udgivelse og velgørende album for dansk musikkultur” . (JazzSpecial)

Lars Møller har tidligere med den internationalt roste "ReWrite of Spring" (Dacapo Reords) taget succesfulde favntag med Stravinskys ikoniske mesterværk "Rite of Spring" - www.ReWriteOfSpring.com

”…en milepæl i dansk jazz, måske den bedste orkester-cd siden Palle Mikkelborgs Aura med Miles Davis.” (Weekendavisen)

 

“a soaring, sprawling conception, combining exquisite detail with monumental vision” (Downbeat)

The Orchestra har eksisteret siden 1992 med en vision om at udvikle og forny bigbandmusikken i Danmark. Bandet består af nogle af Øresundsregionens bedste ensemblemusikere og jazzsolister, og har indgået i en lang række kunstneriske samarbejder og projekter. The Orchestra har turneret i Brasilien, Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, England, Schweiz og Portugal og optrådt på førende festivaler i Europa.  En række af bandets projekter har modtaget div. nomineringer og priser for deres høje kunstneriske niveau, og bandet ser det som en kerneopgave at være med til at bringe de musikalske kvaliteter i jazzens tradition for store ensembler videre til de nye generationers unge musikere med workshop og formidlingsaktiviteter. Fra 1997 til 2011 havde The Orchestra Lars Møller som kunstnerisk leder. I dag ledes bandet af Kasper Wagner.

The Orchestra:

Saxofoner: Peter Fuglsang, Kasper Wagner, Hans Ulrik, TBA, Jan Harbeck

Tromboner: Steen Hansen, Mia Engsager, Niels Gerhardt, Kim Aagaard

Trompeter: Erik Eilersen, Christer Gustafsson, Maj Berit Guassora, Hendrik Jørgensen

Rytmegruppe: Thor Madsen, guit / Kaspar Vadsholt, bas / Jonas Johansen, dr

Koncerten realiseres i samarbejde med Dansk Kulturinstitut, som også står for projektets turné i Brasilien til august

 

Arrangør: Musikhuset og Det Danske Kulturinstitut

Varighed: 1 time og 30 minutter uden pause (Pausen er udgået efter en sidste minuts ændring). Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede