Forførende flamencoshow med La Chimi
Et sprudlende frisk flamencoshow i den traditionelle stil, hvor dansen er i fokus, men hvor der også er plads til sangere og musikere på solistpladsen.
Oplev en bred vifte af flamencoens mangfoldige stilarter, udtryk og farver, former og følelser og masser af passion, energi, sensualitet og temperament, når den berømte flamencodanser Lakshmi Basile (La Chimi) går på scenen med de fremragende sangere og musikere.
"Flamenco danser Lakshmi Basile La Chimi er en fremragende repræsentant for denne kunstform. Hun emmer af sensualitet, styrke og følelser når hun danser."
“Hendes dans er en glædens erobring.”
”En hjerteknusende hyldest til romantikerne i den klassiske flamenco.”
Medvirkende
Lakshmi Basile ”La Chimi” (dans)
Juan Murube (sang)
Gustavo Rey (sang)
Poul Jacek Knudsen (guitar)
Anders Pedersen (cajon)