Med fast bopæl i Danmark i mere end 20 år kan den svenske musiker Henrik Lindstrand bryste sig af et særdeles imponerende CV med et langt og fascinerende liv inden for musikken. Som multi-instrumentalist og lydtroldmand i gruppen Kashmir og en efterfølgende succesfuld karriere inden for filmmusikkens verden, er han nu sprunget ud som soloartist med klaveret som eneste værktøj.

I efteråret 2017 udkom Henrik Lindstrands anmelderroste debutalbum Leken. Titlen trækker tråde tilbage til Lindstrands barndom, og er navnet på den svenske skogssjö han voksede op i nærheden af.

"Leken-søen har en særlig plads i mit hjerte. For mig, er den en slags metafor for et lille sted, hvor der er rart at være. Et hemmeligt sted og en verden, hvor jeg er tryg og der er plads til leg (leken, svensk for leg, red.)Det nye album er stærkt inspireret af dette sted. Det skulle være en leg at lave dette projekt, hvilket fyldte mig med en fantastisk energi og fremdrift I skabelsesprocessen."

I juni 2019, var han klar med opfølgeren Nattresan, der, som titlen antyder, er blevet til om natten. På dette album er musikken blevet udbygget fra kun at være akustisk til også at rumme elementer af elektronisk loungemusik.

"Henrik Lindstrand cementerer sin solokarriere med langspiller nummer to, Nattresan, der er lige så fin og fragil som det smukkeste vinterlandskab. I en tid spækket med facebook opdateringer, linkedinræs, konkurrencesamfund og hvad har vi, burde alle tage et hvil med denne skive i ørene. Det ville spare staten for en del psykologsamtaler, for det er medicin på sort vinyl" - POV.

Arrangør: Musikhuset Aarhus

Varighed: 1 time uden pause. Bemærk sluttidspunktet kan variere. 

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede