Svær musik, der er let at elske – og to russere med hver sin metode til at nå ind i musikkens og lytterens inderste kammer.
Stravinskij og Rachmaninov tilhører samme generation, men gik vidt forskellige musikalske veje. Koncertens to komponister er således næsten jævnaldrende, men mens den ene så tilbage, var den anden i fuld gang med at revolutionere musikken.
Blød, menneskevenlig og imødekommende musik: Rachmaninovs klangverden er lige til at knuselske, også ved første møde. Han er en moderne romantiker, der skriver lyrisk, udtryksfuld musik.
Stravinskijs violinkoncert er den bedste violinkoncert, der aldrig bliver spillet. Koncerten er energisk, voldsom, poetisk – og gennemstrømmet af en enorm legelyst og musikglæde. Stravinskij er med andre ord en udfordring, som det er en fornøjelse at tage op – både for solisten, orkestret og publikum.
Dirigent
Andris Poga
Solist
Kolja Blacher, violin
Værker
I. Stravinski
Violinkoncert i D
S. Rachmaninov
Symfoni nr. 2
Arrangør: Aarhus Symfoniorkester