Tree of Codes

Unik danseforestilling
Der venter publikum en unik oplevelse, når Musikhuset og Aarhus 2017 sætter verdens ældste og mest prestigefyldte balletkompagni, Pariseroperaens Ballet, sammen med Company Wayne McGregor. Sammen opfører de den moderne ballet Tree of Codes. Balletten gentænker den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foers bog Tree of Codes i en scenografi skabt af kunstneren Olafur Eliasson til musik komponeret af Jamie xx.

Hvad sker der, når verdens ældste nationale balletkompagni møder et af de førende kompagnier inden for moderne dans for sammen at skabe et kunstværk, der er inspireret af en roman af en verdenskendt forfatter og foregår i et scenisk miljø skabt af en begavet visuel kunstner, til tonerne af en prisvindende komponist?

Svaret er den moderne ballet Tree of Codes, som havde verdenspremiere ved Manchester International Festival 2014. Balletten er inspireret af og deler titel med en roman af Jonathan Safran Foer. En roman, der bogstaveligt talt er skåret ud af Foers yndlingsbog Street of Crocodiles af Bruno Schulz. Ord og vendinger fra originalværket er klippet ud af teksten og danner en helt ny historie i Safran Foers værk.

Tree of Codes er et af Musikhusets højdepunkter, når Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Se flere højdepunkter her. 

Varighed: 1 time og 15 minutter. Vær opmærksom på, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør. Musikhuset Aarhus

 

Køb billet

Samarbejdspartnere: Manchester International Festival, Park Avenue Armory, Pariseroperaens Ballet, Sadler's Wells, FAENA ART og Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

Spilledatoer

DatoTidspunktPris
torsdag d. 27. april20:00290.00 - 570.00 DKK
fredag d. 28. april20:00290.00 - 570.00 DKK
lørdag d. 29. april15:00290.00 - 570.00 DKK
lørdag d. 29. april20:00290.00 - 570.00 DKK
mandag d. 01. maj15:00290.00 - 570.00 DKK
mandag d. 01. maj20:00290.00 - 570.00 DKK
Køb billet

Det kreative hold

Det kreative hold bag forestillingen har arbejdet sammen de sidste to år på at skabe en moderne ballet, der videreudvikler og gentænker dette bemærkelsesværdige og smukke kunstværk. Under kulturhovedstadsåret i 2017 besøger forestillingen Aarhus, hvor den opføres i Musikhuset Aarhus.

Instruktion og koreografi: Wayne McGregor
Visuelt koncept: Olafur Eliasson
Musik: Jamie xx
Romanforlæg: Jonathan Safran Foer

Forestillingen besøger Aarhus takket være et samarbejde mellem Aarhus 2017 og Manchester International Festival.