Bliv suget ind i Livets små mirakler, når Paolo Nani Teater i samarbejde med Limfjordsteatret besøger Musikhuset.

Glæd dig til en poetisk og overrumplende forestilling af Paolo Nani kendt fra bl.a. Brevet og Jekyll on ice.

I Livets små mirakler møder tilskuerne en ensom karakter; en tegner, der synes at have valgt at lukke sig inde i den lille verden, som udgøres af hans atelier. Han kan dog ikke helt abstrahere fra den omkringliggende virkelighed. Støj udefra og lyde fra nabohuset forstyrrer hans koncentration og påvirker udformningen af hans tegninger. Der opstår i forløbet en vekselvirkning mellem den ydre virkelighed og tegningernes univers, og en bevægende livshistorie udfolder sig.

 

"Paolo Nani er en sand virtuos, som i kraft af sit kropsprog og mimik fra første øjeblik fængsler sit publikum. Samtidig er han en formidabel tegnekunstner, og forestillingens scenografi består af projektioner, der fremviser hans tegninger med lynets hast, mens forestillingen skrider frem. Det er ganske betagende at overvære."

Otto Pretzmann i Nordjyske Stiftstidende

Bagom forestillingen

I Livets små mirakler eksperimenterer Paolo Nani med et helt nyt- og originalt scenisk formsprog, idet han forener teater og billedkunst. Han er oprindeligt uddannet billedkunstner før han valgte at fokusere på teaterarbejdet og det fremgår tydeligt i denne forestilling, hvor han med stort overskud bruger tegnekunsten som et fremtrædende element af formsproget: Enkle tegnestreger bliver i forestillingen til former og figurer, der løbende forvandles på overraskende måder.

Via simple tekniske midler forsøger spilleren at gøre figurerne levende foran tilskuernes øjne. Tegneprocessen projiceres op på en storskærm, som er forestillingens primære scenografiske element og samtidig danner scenens baggrund. Dette suppleres af skuespillerens velkendte ordløse, udtryksfulde kropsprog og krydres med den finurlige humor, bramfrihed og poesi, der kendetegner Paolo Nani Teaters produktioner. Det teatralske udtryk fuldendes af et akustisk landskab bestående af en række stemningsmættede musikalske værker samt til musikken kontrasterende lydeffekter.

Få en oplevelse, der sidder fast i Rytmisk sal med den dugfriske, nyskabende forestilling Livets små mirakler.

Kunstnerisk hold

Skuespiller: Paolo Nani 
Koncept: Paolo Nani & Frede Gulbrandsen
Instruktør: Frede Gulbrandsen
Instruktørassistent Clara Luna M. Nani
Dramaturg: Gitta Malling
Scenografi- og kostumedesign: Julie Forchhammer
Lyddesign: Erik S. Christoffersen og Jens Roselund Petersen
Kostumer: Lene Beck Nielsen

 

Forestillingen anbefales til alle fra 12 år.

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede