Men’s Room 4: Mega Men

Men’s Room består af to af Danmarks mest produktive komikere: Thomas Hartmann og Torben Chris.

Igennem de tre første shows med Men’s Room har man kunnet opleve de to komikere vende og dreje den lille forskel - som faktisk ikke er i ental, og sjældent lille. Der er, nu som før, ingenlunde tale om de store, tunge ligestillingsemner, men derimod bare jokes! Jokes om de hverdagsproblematikker, vi alle kan genkende, og som vi er bedst tjent med blot at grine af. De er her for at blive.

Det hele er naturligvis en stærkt subjektiv version, set fra den efterhånden knapt så moderne mands synsvinkel, men man skal ikke tro, at showet kun er for mænd. Faktisk har man, igennem de tre første shows, kunnet opleve det hidtil mest kønsneutrale tiltag i dansk kultur, hvis man har skuet ud over publikum. Dette skyldes nok i høj grad Chris’ og Hartmanns ironiske distance til emnet, og deres evne til at lade kærligheden til det modsatte køn (og de iboende sære vaner) skinne igennem. Én af de tilbagemeldinger, de ofte har fået er, at “Men’s Room” er bedre end parterapi. Par kan se det sammen, og derved få taget hul på nogle samtaler, og nok så vigtigt… grine sammen.

De fire shows kan sagtens ses uafhængigt, men har man set dem alle, har man samtidig fået indblik i den udvikling, der har været i de to komikeres privatliv. Fra at have været to ungkarle - i faste forhold, men ugifte - er de begge i mellemtiden blevet gift og er sammenlagt indehavere af to huse på veje med stillebump, to stationcars, to børn og en hund. Dette bevidner naturligvis, at livet med kvinderne slet ikke er så slemt - men morsomt er det stadig!

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede