Gavekort

Glæd en du holder af med et gavekort til Musikhuset. Gavekortet giver hvert år adgang til flere end 1200 spændende oplevelser i Nordens største musikhus.

Køb af gavekort

Du kan købe dit gavekort online og printe det selv derhjemme, eller du kan købe det i Musikhusets billetsalg.

Køb gavekort

Et gavekort til Musikhuset Aarhus gælder i tre år og kan benyttes til alle de arrangementer, du finder på musikhusetaarhus.dk.

Gavekortet kan bruges som betaling ved køb af billetter på www.musikhusetaarhus.dk eller via Musikhusets Billetsalg på 89 40 40 40. Restbeløb på gavekortet udbetales ikke, men kan bruges som delbetaling ved næste billetkøb. Billetlugens gavekort kan ikke indløses direkte i Musikhuset billetsalg, men de kan bruges online til alt, der sælges via www.billetlugen.dk, og altså dermed også alt, hvad der sker i Musikhuset Aarhus.

Gavekort refunderes ikke og kan ikke benyttes i café og restaurant.

Hvordan indløser jeg gavekortet?

Når du har fundet dine billetter på musikhusetaarhus.dk og er kommet frem til "Betaling", kan du vælge at benytte dit gavekort som betalingsmiddel. Her skal du indtaste gavekortets nummer og pinkode, som så vil blive modregnet din bestilling. Hvis du køber billetter for mere end gavekortets værdi, vil restbeløbet skulle betales med betalingskort. Hvis du køber billetter for mindre end gavekortets værdi vil restbeløbet forblive på dit gavekort, som du så kan bruge til køb af billetter på et senere tidspunkt.

Hvis du har mistet din pinkode, så kontakt venligst billetsalget på tlf. 89 40 40 40.

Køber du billetter igennem Musikhusets Billetsalg skal du ved købets start gøre opmærksom på, at du ønsker at betale med gavekort.

Hvordan ser jeg saldoen på mit gavekort?

Du kan til hver en tid tjekke saldoen på dit gavekort. Vælg menupunktet "Tjek saldo på gavekort". Dette fører dig over på Billetlugens hjemmeside, hvor du ved at indtaste gavekortets nummer samt PIN-kode kan se, hvilket beløb der er tilgængeligt på dit gavekort.