Festdag i Musikhusparken

Aarhus Pride hylder mangfoldigheden og retten til at være den, man er. Aarhus Pride er derfor en festdag for alle, der vil være med. 

Musikhusparken og Rådhusparken åbner kl. 12.30, hvor paraden ca. ankommer. Priden har stort fokus på børnefamilier, og et stort område af parken er fyldt med krea-workshop, ansigtsmaling, hoppeborge mm.

Derudover er der streetfoodboder med mad, drikke samt boder med information, lotterier og merchandise.

Masser af underholdning

Området har tre scener, hvor der hele eftermiddagen er musik og underholdning for både børn og voksne. Blandt de optrædende er Emma Nicole, Mek Pek og Habbasutterne, børnebandet Æsken, Atlas, Demi Sec.

Sanne Salomonsen lukker det officielle program, når hun i et akustisk set-up går på scenen sammen med sit fantastiske band.

Har du lyst til at blive hængende, slutter aftenen i Musikhusparken med comedy fra Jimmy Lauridsen, Jonas Kjærsgaard og Jes Busk, der går på kl. 20.

Dagen begynder med parade

Aarhus Pride begynder dagen med en parade. Kl. 11.00 samles paraden på Bispetorv, og klokken 11.30 begynder paraden sin tur igennem Aarhus midtby, hvor den ende i Musikhusparken.

Alle er velkommen til en underholdende og hyggelig dag - så kom og vær med til en dejlig dag fyldt med glæde, kærlighed under regnbuen. 🏳️‍🌈

Program

11.30 Parade gennem byen 
12.30 Musikhusparken åbner
13.00 Åbningstale
13.15 Victor K.
13.15 Emma Nicoline
14.00 Mek Pek og Habbasutterne
14.30 Dragshow
15.15 ATLAS
16.00 Æsken
16.30 Demi Sec
17.00 Sanne Salomonsen
20.00 Comedy med Jimmy Lauridsen, Jonas Kjærsgaard og Jes Busk

Arrangementerne foregår på 3 scener i Musikhusparken.

Der er gratis entré

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede