Alsang 2020 - Frihedens Lysdøgn

Alsang 2020 - Frihedens Lysdøgn

Køb billet
25. november 2020 • 325 kr

Musikhuset inviterer til fællessang i selskab med store danske artister. Glæd jer til at hylde fællesskabet og friheden sammen med Søren Huss, Cæcilie Norby og Per Vers.

Fællessangskoncerten FRIHEDENS LYSDØGN er skabt som en hyldest til friheden. Under koncerten bliver de historiske alsangsarrangementer fra 2. verdenskrig gjort levende igen, og publikum kan forvente at blive en del af en historisk fortælling om frihed.

Aftenens tre værter er kapelmester og pianist Nikolaj Busk, sanger og sangskriver Julie Maria og digter Anne Vad, der sammen har skrevet Danmarks nye befrielsessang Frihedens lysdøgn, som vandt Alsang konkurrencen 2020 i anledningen af 75-året for Danmarks befrielse.

Med sig har de solisterne Søren Huss, Cæcilie Norby, Per Vers m. fl, som akkompagneres af et lille 4-mands orkester, som underbygger intimiteten med publikum.

Syng sammen med stjernerne

Koncertaftenen er bygget tematisk op over hvert vers i Frihedens lysdøgn, hvor publikum bydes ind til lige dele selv at synge med og læne sig tilbage og nyde de kendte solister fremføre sange fra den danske sangskat.

Ind mellem musikken fortæller digter Anne Vad historiske anekdoter om sangens frihedsformer: Friheden i relation til Ideerne, Sproget, Kroppen, Lysten, Krigen samt Livet selv.

Hver solist gør et af de seks frihedstemaer levende gennem 3 sange, ved at nyfortolke en sang fra vores fælles sangskat, en fællessang, hvor publikum synger med og ved at fremføre en sang fra sit eget bagkatalog.

Alle solister synger kor på hinandens fremførsler, og koncerten kulminerer i en fælles opførsel af Frihedens lysdøgn, hvor publikum inviteres til at synge med – sammen - i et stort ’sus’ af fællessang.

Publikum vil opleve fællesskabet fysisk i en verden af toner og ord - som en kraft, der løfter ud af tid og rum, når det nye koncertformat drager på koncerthus-turne rundt i Danmark til vinter.


Spilledatoer

Dato Tidspunkt Pris
onsdag d. 25. november 2020 Kl. 20.00 325 kr. Køb billet