Anders Lund Madsen

Anders Lund Madsen

Køb billet Følg facebook event
24. september 2020 • 325 kr

OBS: Showet d. 4. april kl. 20 er flyttet til 24. september kl 20. 

Alle berørte gæster bliver kontaktet direkte. Læs mere: https://musikhusetaarhus.dk/corona/

___

SLUT alting af i godt selskab med Anders Lund Madsen, når han turnerer hele Danmark rundt med sit første (og sidste?) liveshow nogensinde.

For første og nok også sidste gang rejser Anders Lund Madsen til næste år alene på Danmarksturné for at samle nationen, inden det er for sent.

Jorden går muligvis under i løbet af foråret 2020. Det er godt nok ikke sikkert, og forhåbentlig går det hele godt, men hvis det sker, vil der være en historisk mulighed for at dele enden med Danmarks måske tryggeste mand, Anders Lund Madsen.

Jeg gør det her, fordi ingen skal se slutningen i ansigtet alene, siger Anders Lund Madsen, og samtidig kan det også godt blive superakavet bare at sidde derhjemme og kigge på uret sammen med hunden, så derfor synes jeg, at der skal være en mulighed for at kunne samles et sted, hvor latter og glæde og rolig refleksion i selskab med andre gode mennesker er garanteret.

Showet hedder naturligt nok SLUT, og selv om publikum skulle være så heldige, at Jorden ikke går under netop den aften, hvortil de har købt billet, så behøver de ikke at føle, at aftenen er spildt af den grund. For det første har de jo så faktisk reddet livet, og det er nærmest ligesom at blive født igen, og alting bliver bare lettere og sjovere, når man har fået sig en helt frisk, ny start. Og for det andet fordi SLUT er mere og andet end et trist farvel.

SLUT er Anders Lund Madsens version af Den Helt Store M.U.S. Ikke for ham selv eller nogle andre specielle, men for os alle sammen. Og mere end dét endda. For SLUT er ikke bare en medarbejderudviklingssamtale for vores land, vores folk og vores liv sammen. SLUT er en status på alting, mens stopuret tikker ned mod 0.

Og hvis dét nul så viser sig at være Det Store Nul, så stopper alting forhåbentlig med et bifald, hvilket vil være vidunderligt, siger Anders Lund Madsen, og hvis vi stadig er der, når tæppet går for, så kan vi alle klappe af dét, og på den måde bliver dette den ultimative win-win situation, så jeg kan ærlig talt ikke komme på nogen grund til ikke at købe en billet. Både til sig selv og én man holder af.

Der er stadig nogle måneder til at enden nærmer sig. Men uret tikker, og det er et åbent spørgsmål, hvor længe man tør vente på at slå til, hvis enden skal blive en ende, man kan lægge hånden på og blive tryg og varm indeni i derved. Det er SLUT, og det begynder snart.

Obs! Dette arrangement er organiseret af en ekstern arrangør, der har lejet sig ind i Musikhuset.

Arrangør: All Things Live


Spilledatoer

Dato Tidspunkt Pris
torsdag d. 24. september 2020 Kl. 20.00 325 kr. Køb billet

Gør oplevelsen større

Sæt smag på din aften
Sæt smag på din aften
Nordisk Tapas i Café Johan r

Hjemmelavede specialiteter, små lune retter og johan r’s friskbagte rugbrød. Hovedparten af råvarerne er økologiske, danske og ofte lokale. 

Nordisk Tapas serveres i Café johan r, når I ankommer 2 timer før forestillingen 

209 kr
Sæt smag på din aften
Sæt smag på din aften
Maestro's 3 retters menu inkl. Signatur Cocktail

3 retter efter kokken valg inkl. Signatur Cocktail

Serveres 2 1/2 time før forestillingen

419 kr