Anne Dorte Michelsen – one-woman-show 'Kerneydelser'

I one-woman showet ’Kerneydelser’ graver sanger og sangskriver Anne Dorte Michelsen dybt i sit omfattende katalog af sange om alt fra husarbejde til nationaløkonomi, ensomhed, fællesskab, kærlighedslykke og kærestesorg.

Helt alene på scenen med guitar, klaver, computer og strygebræt(!) synger og spiller hun en lang række af sine største pophits, smukkeste sange og sjoveste schlagere.

Familielivet får en omgang med gulvskrubben, husarbejdet adles, kærligheden vinder, helte og heltinder bliver udråbt og kåret, og selv boligboblen får lov at sige sin ærlige mening. Indimellem fortæller Michelsen underholdende og overraskende historier fra det liv, der ligger bag tilblivelsen af de kendte sange, og anekdoter sine mange år i en musikbranche, der ikke mindst for kvinder, ikke just er for Tøsedrenge.

Anne Dorte Michelsens tekster er slidstærke, rammende, rørende, sjove, skarpe og inderlige. Hendes klare og melodiske musik og karakteristiske og udtryksfulde stemme understreger og forløser ubesværet hendes ord, og sender dem ind i hjertet på et stort og trofast publikum.

Det gælder, hvad enten de har været sunget af hende selv som solist, sammen med Maria Bramsen fra Tøsedrengene eller iført kittel med husmorkvartetten Venter på far: Jeg har lagt mine våben, Ud under åben himmel, Før eller siden, En lykkelig familie, Jeg vil ha’ en handyman, Bruge og bruges, Der er altid noget at gøre for en husmor… Det er sange, der er kommet for at blive, og som har udgjort lydtapetet til flere generationers opvækst og voksne liv.

Oplev sangene nu i deres reneste og mest oprindelige former i det helt nye onewoman show: ’Kerneydelser’.

Anne Dorte Michelsen har i sin lange karriere turneret overalt i Danmark, samt i Norge, Sverige og Japan. Hun har udgivet mere end 20 albums, som tilsammen har solgt over 1 million eksemplarer. I mange år har hun ligget i top-5 blandt de mest afspillede kvindelige, danske sangskrivere i Danmark.

Varighed: 1 time og 40 minutter inkl. en pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede