Hvad gør man, når drømmefyren viser sig at være en sjuft?

Hvad gør man, når det først for alvor går op for én, at drømmefyren er en sjuft, i det øjeblik en bryllupsblog afslører, at han skal giftes - med en anden.
Man løber sin vej, og man holder selvfølgelig fingrene langt væk fra bryllups-bloggen, der skrives af den kæreste, han aldrig fortalte om.
Men først når man har luret så tilpas meget på indholdet, at man har materiale nok til en sang, der indeholder de forrygende linjer: “Can’t believe it. Only eighteen months to go”, og “Now the cake stand (kageopsats) has arrived”.

“Run Baby Run” er skrevet af Annione, alias Anni Ringgaard, der faldt pladask for ovenstående “lækkerbuks” og sjuft, da hun skulle optræde i New York for nogle år siden.

Nu falder hun ikke længere. Hun løber, for der var jo ikke andet at gøre.
Og Annione er for længst kommet sig så meget over lækkerbuksen, at hun nu kan underholde publikum med historien, når hun giver koncert.

“Run Baby Run” er andet udspil fra det album Annione udsender i efteråret 2017. Og ligesom førstesinglen “So Happy I Could Sing” (2016) - indspillet og produceret i samarbejde med musikerne Niels Chr. Simmelsgaard, Thomas Krämer og Frederik Larsen.

Annione har tidligere udgivet de to albums “Annione” (1998) og ”Little Blue Globe” (2005) (P4’s Ugens Album) – der indeholder radiosingler som “Sweet Little Secrets” (P3’s Ugens Uundgåelige), Lovers For A While”, “Can´t Get My Eyes Off You” og “Welcome Miami”.

Annione skriver også sange for blandt andet Signe Svendsen, Ann See og Marie Frank (“Worth It” - 2001). De to har samarbejdet siden Marie Franks debutalbum og gør det stadig.

Stærk koncertsommer i Musikhuset

Annione er en del af et formidabelt sommerprogram i Musikhuset. Du kan opleve både store internationale stjerner, imponerende jazznavne og ikke mindst en lang række gratis arrangementer - mange af dem under åben himmel. Tag et kig på Musikhusets sommerkoncerter - der er helt sikkert også noget for dig. 

Musikhusets nye udendørs scene ligger midt i Spejlbassinet og bliver blandt andet taget i brug til Anniones koncert. Scenen er centrum for den musikalske fejring af, at der er liv i Musikhusparken hele sommeren. I alle sommerweekender rykker vi cafékoncerterne udendørs og byder på koncerter med både erfarne musikere og nye lokale kunstnere. Skinner solen ikke over Spejlbassinet, rykker koncerterne indenfor i caféen. De gratis oplevelser i Musikhuset præsenteres året rundt i samarbejde med SparNord Fonden.

Fri entré

Arrangør: Musikhuset Aarhus

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede