BAEST + ORM + XENOBLIGHT

BAEST + ORM + XENOBLIGHT

Køb billet
08. juli 2021 • 280 kr

Aarhus Åbner Op med et hårdslående trekløver. Musikhusparken bliver pumpet op med hård rock, når tre af Danmarks mest markante metalbands fyrer op for en forrygende sommerfest under åben himmel.

BAEST fra Aarhus har på succesfuld vis etableret sig selv som landets største ekstrem-metalband i de seneste år. Med dybe rødder i klassisk lige-ud-af-landevejen dødsmetal, som den blev skabt af genre-legender som Dismember, Entombed, Morbid Angel, Death og Bolt Thrower, har bandet siden dannelsen i 2015 udviklet sig fra et hjemligt undergrundsfænomen til et anerkendt internationalt turnerende act, som er blevet håndplukket til tours med bl.a. Abbath (Immortal) i 2018 og Decapitated, Aborted og Entombed AD i 2019. Ligeledes har bandet efterladt publikum begejstrede og sultne på festivaler som Summer Breeze, Roskilde Festival og ikke mindst Copenhell i 2019, hvor bandet spillede deres største og nu legendariske koncert foran 18.000 ekstatiske metal-fans. Efter det roste debutalbum Danse Macabre fra 2018 tog bandet det til næste niveau i 2019 og leverede Venenum, hvor de skærpede deres allerede markante damptromle-lignende signatur-lyd. Med forventningerne sat aldeles højt for deres næste plade smider BAEST deres mest imødesete og vigtige album til dato i form af Necro Sapiens - og nu gælder det hele verden!

ORM udsendte i august 2019 deres andet album Ir til en overvældende modtagelse både herhjemme og internationalt, herunder nomineringer til Steppeulven og Gaffa-prisen. Med Ir har ORM skabt et sort-metallisk mesterværk, som både taler ind i black metallens tradition og rækker ud over den med sin almenmenneskelige fortælling og gribende, kompromisløse musikalitet.

 

Kun et halvt år efter udgivelsen af Ir, udsendte ORM EP’en Mit Blod i februar 2020. EP’ens to sange lægger sig både i forlængelse af det seneste album og er samtidig helt sit eget bæst, der viser et band i rivende udvikling uden frygt for genrekonventioner eller soniske eksperimenter. Live er ORM en ustoppelig naturkraft, der med en uhørt sonisk og visuel styrke leverer en oplevelse ud over det sædvanlige, hvilket et eksalteret publikum har bevidnet ved bandets nylige koncerter.

 

Xenoblight er et dansk ekstrem metal band fra Silkeborg, karakteriseret af en intens og knusende atmosfære, der duellerer med et apatisk og melankolsk lyrisk univers.

 

Selvom bandet er et relativt nyt skud fra starten af 2017, brugte Xenoblight omhyggeligt året på at skrive deres første skive, samt spille et begrænset antal shows (med debut på Metal Magic Festival 2017). I slutningen af året tog bandet til SolnaSound Recording i Stockholm med Simon Johansson (Wolf/Memory Garden) og Mike Wead (King Diamond/bibleblack) bag knapperne for at optage deres debut plade Procreation, som udkom 8. februar 2018.
Bandet er i gang med at skrive nye numre til næste udgivelse, og der vil være smagsprøver til dette show.

Genåbningsfest under åben himmel

Koncerten er en del af genåbningsfesten Aarhus Åbner Op, der i en hel måned byder på en masse spændende kulturelle arrangementer for hele familien i Musikhusparken.

Du kan blandt andet se EM fodbold, komme til sommerkoncerter, få et godt grin med nogle af Danmarks bedste komikere, hygge med popcorn og en god film til open air, og for de mindste er der børne MGP og underholdning med Motor Mille, Hr. Skæg og Sebastian Klein fra Ramasjang.

Læs mere om programmet for Aarhus Åbner op her.

Praktisk information

Koncerterne med Baest, Orm og Xenoblight bliver afholdt for et siddende publikum. Vi tager alle forbehold og følger altid myndighedernes gældende retningslinjer.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med spillestedet Train.


Spilledatoer

Dato Tidspunkt Pris
torsdag d. 08. juli 2021 Kl. 20.00 280 kr. Køb billet

Gør oplevelsen større

Sæt smag på din aften
Sæt smag på din aften
Aarhus Åbner Op - menu

  • Små lette serveringer - sommer makrel, bøgerøget gris, ærtepure, chevre med rødbeder og søde rabarber
  • Langtidsstegt kalveculotte, sommerselleri, asparges, fennikel, nye kartofler med persille
  • Jordbær, hyben & vanilje iscreme.

295 kr
Sæt smag på din aften
Sæt smag på din aften
Aarhus Åbner Op - menu inkl. vine

  • Små lette serveringer - sommer makrel, bøgerøget gris, ærtepure, chevre med rødbeder og søde rabarber
  • Langtidsstegt kalveculotte, sommerselleri, asparges, fennikel, nye kartofler med persille
  • Jordbær, hyben & vanilje iscreme
  • Samt eksklusiv vinmenu 

595 kr