Aarhus Åbner Op med Bo Kaspers Orkester. Vær med til festen, når Sveriges gladeste orkester sætter gang i Musikhusparken.

Bo Kaspers Orkester er med på programmet, når Aarhus kickstarter kulturen med Aarhus Åbner Op i juni og juli. Glæd dig til at opleve det populære band, når det indtager Musikhusparken med masser af lækkerier fra et omfattende bagkatalog.

Bo Kaspers Orkesters seneste album 23:55 udkom i 2019 og vakte begejstring blandt anmelderne.

"Det er både sprødt, raffineret og vidunderligt underspillet, det swinger overlegent, harmonierne er spændende og det musikalske niveau er tårnhøjt."

Klaus Lynggaard, Weekendavisen

Med 12 album og 28 år som band i bagagen kan man let kalde de svenske herrer for erfarne kunstnere. De jonglerer let mellem pop, jazz, svensk visetradition og senest soul, hvilket er årsagen til, at de har fortjent titlen: mestre af harmonisk genremix.

Hør sangen Gud Ger Ingen Allt fra albummet 23:55:

Hvis du ikke allerede kender de charmerende svenskere, har du chancen nu. Så gør dig klar til at blive forkælet med sprød musik fra bedste hylde, når Bo Kaspers Orkester går på scenen i Musikhusparken til juni.

Genåbningsfest under åben himmel

Koncerten er en del af genåbningsfesten Aarhus Åbner Op, der i en hel måned byder på en masse spændende kulturelle arrangementer for hele familien i Musikhusparken.

Du kan blandt andet se EM fodbold, komme til sommerkoncerter, få et godt grin med nogle af Danmarks bedste komikere, hygge med popcorn og en god film til open air, og for de mindste er der børne MGP og underholdning med Motor Mille, Hr. Skæg og Sebastian Klein fra Ramasjang.

Læs mere om programmet for Aarhus Åbner Op

Praktisk information

Koncerten med Bo Kaspers Orkester bliver afholdt for et siddende publikum. Vi tager alle forbehold og følger altid myndighedernes gældende retningslinjer.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med spillestedet Train.

 



Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede