Til SPOT 2017 genoptog Blood Sweat Drum + Bass samarbejdet med den norske saxofonist, sanger og guitarist Jørgen Munkeby.
Lige nu er Jørgen Munkeby især aktiv med blackjazz orkestret SHINING, men han har også tidligere været et toneangivende medlem af Jaga Jazzist.
Samarbejdet mellem Jørgen Munkeby og Blood Sweat Drum + Bass, startede faktisk til en legendarisk koncert på Roskilde Festival i 2007, og er fortsat siden med to CD udgivelser og en række koncerter i Danmark og Norge.
Til Vinterjazz vil der være fokus på numre fra Shinings seneste album International Blackjazz Society, hvor Munkebys stærke vokal er i front. Men også hits fra BSD+B´s store bagkatalog samt de to faste sangere Turid Guldin og Gunhild Overegseth vil være en del af koncerterne.
Jutlandstation.dk anmeldte bl.a. koncerten på SPOT 17 med disse ord:
BSDB featuring Jørgen Munkeby was an unexpected, totally wild and unforgettable performance of mind-blowing proportions. And if that sounds as over-the-top as the band’s name, I can only encourage you to go out and see for yourself a collaboration that words can barely describe.
CV: Jørgen Munkeby
(born 3 September 1980 in Oslo, Norway)[1] is a Norwegian Jazz and heavy metal musician, singer and songwriter, known as the frontman in the band Shining and former member of Jaga Jazzist[2][3], where he also composed music. Munkeby formed Shining as a jazz quartet in 1999, together with fellow students from the Norwegian Academy of Music, Morten Qvenild, Torstein Lofthus and Aslak Hartberg. He played flute, alto flute, tenor saxophone, bass clarinet and keyboards in jazz band Jaga Jazzist (1994–2002). He also plays in the band “Chrome Hill”, and worked with Motorpsycho, Enslaved, Ihsahn, In Lingua Mortua, Bertine Zetlitz, Big Bang, Superfamily, Grand Island and Jim Stärk among others.
CV: Blood Sweat Drum+Bass
Dette meget unikke orkester tæller 22 personer, med en besætning bestående af 14 blæsere, sanger samt 7 i rytmegruppen. Blood Sweat Drum + Bass har eksisteret siden 2001 med meget få udskiftninger, og arbejder som et kollektiv/band, der bruger fælles tid på at finde en sound i orkestret ud over det noterede, ligesom orkesteret rummer mange meget personlige solister. Al musik som orkestret spiller er originale kompositioner og alle arrangementer er skrevet specielt til BSD+B af kunstnerisk leder Jens Christian "Chappe" Jensen.
Orkestret har allerede væsentlige milepæle bag sig med 6 CD-udgivelser og med optrædener i det meste af Europa på diverse festivaler som: Roskilde Festival (2007 og 2012), Copenhagen Jazzfestival (bl.a. Det Kgl. Teater 2010 og Den Sorte Diamant 2011), Aarhus Jazzfestival (hvert år) samt større festivaler i Norge, Tyskland, Frankrig og Portugal, samt på JazzAhead Bremen 2014 og Cairo Jazz Festival 2015.
Orkestret har bl.a. arbejdet sammen med følgende kunstnere: Jørgen Munkeby, Arve Henriksen, Dave Douglas, Palle Mikkelborg, David Liebman, DJ Static, Jokeren, Peter Sommer, Essam Rafea, Moslem Rahal, Bila Irshed, Maher Mahmoud og Naseer Shamma.
Koncerten er støttet af Musikpuljen, Statens Kunstfond og Jazz Danmark
Efter afslutningskoncerten den 12.2. i Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus, inviteres publikum til plade-release på den helt nye plade og interaktive musik-app Never Ending Shanghai med Blood Sweat Drum+Bass. Udgivelsen er fra vores audiovisuelle samarbejde med den yngre komponist Signe Bisgaard og designer Laura Rathschau, der inviterede os indenfor i deres tværkunstneriske univers af musik, film, fotografier og animationer, ved en storslået live-indspilning. Koncerten var skabt med udgangspunkt i den interaktive ipad-tegneserie Pigen Fra Shanghai om 1920’ernes store verdensmetropol, og rejste mellem fortid og fremtid i en moderne og næsten futuristisk behandling af originalt kildemateriale fra perioden.