Copenhagen Soloists - Beethovens 5. & 7.

Copenhagen Soloists - Beethovens 5. & 7.


Covid-19 har vendt op og ned på mange ting, også i Musikhuset.

De nye krav til afstand mellem publikum og størrelsen på forsamlinger medfører, at vi bliver nødt til at fordele publikum anderledes i salen. Vi har derfor fundet nye billetter til jer, der tager hensyn til, at der skal være ekstra afstand mellem publikum.  

Vi har sendt en mail med jeres nye billetter. Har du ikke hørt fra os, så kontakt os venligst på billetsalg.mus@mkb.aarhus.dk eller ring til vores billetsalg på 89404040. Du kan se åbningstider her.

Det er sikkert at besøge Musikhuset Aarhus. Vi sørger for, at der er håndsprit i foyeren og afstand mellem publikum i salen, og håber så, at I vil bidrage med hensyn og håndhygiejne, mens I er her. Læs om, hvordan vi håndterer Covid-19 her.

---------------------------------------------------------------------------------

Copenhagen Soloists er et ensemble som specialiserer sig i at spille på historiske instrumenter. Ofte optræder de som vokal-og instrumentalensemble. I 13 år har de opført de største vokale og instrumentale værker på kammermusikalsk vis og på autentiske instrumenter.

Om ensemblets seneste opførelse af Mozarts Requiem i Koncerthuset (Symfonisk Sal, 3.11.2019), skrev Rachel Einarsson i Jyllands-Posten: “Fem stjerner til dødsmæssen”.

2020 er et ”Beethoven år” – 250 år siden geniets fødsel i 1770. Copenhagen Soloists fejrer det ved opførelse af to af Beethovens legendariske symfonier: nr. 5 og 7.

Dirigent – Jonathan Ofir

OBS: Programændring

Vi har ændret lidt i programmet til koncerten. I stedet for den 1. symfoni, spiller vi den store 7. symfoni (som Beethoven selv mente var en af hans bedste værker).

Det bliver således Beethovens 5. & 7. Det skyldes, at vi måtte aflyse koncerterne i maj pga. corona-virus, hvor den 7. symfoni var med i programmet, og vi syntes, at det var ærgerligt at gå glip af dette værk i et Beethoven år, 2020. Vi håber i vil nyde begge værker, og ikke mindst ‘skæbnesymfonien’, nr. 5, i en tid, hvor skæbnen i den grad banker på vores dør.

Varighed: 1 time og 40 minutter inkl. pause

Arrangør: Copenhagen Soloists


Spilledatoer

Dato Tidspunkt Pris