Debutkoncert - Therese Iversen, basun

Debutkoncert - Therese Iversen, basun

Debutkoncert med basunist Therese Iversen.

Therese Iversen har valgt at give sin debutkoncert titlen: "Trombone Alone". Koncerten fokuserer fuldstændig på basunen, den er ribbet for de traditionelle former for akkompagnement. Publikum vil fx opleve, hvordan basunen kan ledsage sig selv ved hjælp af en såkaldt loopstation, der optager og straks afspiller det, som lige er blevet spillet; en teknik der kræver næsten umenneskelig præcision og stor virtuositet.

Iversen spiller også sammen med andre basuner ved koncerten, bl.a. nordiske sange arrangeret for basun-kvartet; men også et nyt stykke for to basuner, der i bogstaveligste forstand er klistret sammen til ét instrument. Basunernes lyd bliver omdannet til det næsten uigenkendelige i musik, der er inspireret af grønlandsk Inuit sang.

Therese Iversen arbejder allerede i dag som freelance musiker og musiklærer. Hun har spillet med nogle af de største orkestre i Danmark og Norge, bl.a. symfoniorkestrene i Stavanger, Kristiansand, Aarhus og Aalborg samt med Prinsens Musikkorps og Aarhus Sinfonietta. Hun er aktiv både som solist og som kammermusiker. I 2016 startede hun den norske trombonkvartett SlideBy, der flere gange har været på turné i Norge.


Værker af bl.a. F. Rabe, Jacob TV, L. Destremau og F. M. Maier.

Medvirkende:
Maria Wang Reinert - trombone
Mette Naomi Thune Nielsen - trombone
Jonathan Henneveld - trombone

Arrangør: Det Jyske Musikkonservatorium