Dream Theater + support:THEORY

Dream Theater + support:THEORY

Oplev det verdensberømte metalband Dream Theater og 3 eksklusive opvarmningsbands blæse publikum bagover i Musikhuset

Aftenens program:  
kl. 18:50 Jason Richardson & Luke Holland
kl. 19:30 Theory
kl. 20:20 Animals as Leaders
kl. 21:30 Dream Theater
  
Det er muligt at gå til og fra salen i løbet af aftenen. Varighed for hele arrangementet vil være 4 timer og 10 minutter inkl. pauser. Vær opmærksom på, at sluttidspunktet kan variere. 

Nye sange fra Dream Theater i Musikhuset

Dream Theater har udgivet deres 14. studiealbum Distance Over Time d. 22. februar i år. 

De tager en masse nye sange med, når de lægger vejen forbi Musikhuset som en del af ”Sommerkoncerter i Århus”, hvor man kan forvente et brag af en koncert leveret af Dream Theater i Store sal.

Musikken hos Dream Theater bygger på samspil, musikernes broderskab og sammenhængen mellem instrumenterne. På mange måder er den kemi som opstod med bandet i 1985 stadig central i den musik, de skaber i dag. Kemien er action-fyldt. Båndene mellem forskellige elementer udmunder sig i friktion, energi og i sidste ende skabelse. 

Dream Theater: "Det vi gør, er unikt". Musikmagasinet GAFFA har talt med Jordan Rudess op til koncerten her i Musikhuset. Læs interviewet her.

Verdensberømt metalband med passionerede fans

Hør de progressive metalmusikere:

  • James LaBrie (vokal)
  • John Petrucci (guitar)
  • Jordan Rudess (keyboard)
  • John Myung (bas)
  • Mike Mangini (trommer)

Bandet mødte hinanden på Berkle College of Music i 1985. To gange har de været nomineret til en GRAMMY® award og 15 millioner albums har de solgt verden over.

Bandet deler et unikt bånd med nogle af verdens mest passionerede fans.

Support: Theory, Animals as Leaders samt Jason Richardson & Luke Holland 

Hele tre stærke opvarmningsbands fyrer op under publikum og sørger for at skabe den rette stemning, inden stjernerne fra Dream Theater går på scenen.

THEORY

THEORY er et dansk, progressivt heavy metal-band, der er inspireret af bands som Symphony X, Nevermore - og Dream Theater. Musikken er kedetegnet af et højt teknisk musikniveau og en stærk, ren sangstemme fra forsanger Nicklas Sonne, der også er kendt fra Defecto, Evil Masquerade og Malrun.

Bandet blev formet i 2011 af guitaristen Odin L. Madsen og trommeslager Martin Kilic. THEORYs debutalbum tog hurtigt form og i 2015 havde de to medlemmer kreeret, hvad der skulle blive til det anmelderroste album The Art of Evil. 

Animals as Leaders

Animals as Leaders er et amerikansk instrumental og progressivt metalband stiftet i 2007 af den anerkendte guitarist Tosin Abasi. Med deres tunge grooves og polyrytmik er de foregangsmænd inden for subgenren djent.

Jason Richardson og Luke Holland

Amerikanske Jason Richardson er bedst kendt som guitarist i All That Remains, Born of Osiris og Chelsea Grin. Sammen med trommeslageren Luke Holland giver han med sine hurtige fingre en eksplosiv prøve på sin tekniske kunnen. 

Køb billetter til koncert med Dream Theater her på siden.

Stærk koncertsommer i Musikhuset

Dream Theater + support:THEORY er en del af et formidabelt sommerprogram i Musikhuset. Du kan opleve både store internationale stjerner, imponerende jazznavne og ikke mindst en lang række gratis arrangementer - mange af dem under åben himmel. Tag et kig på Musikhusets sommerkoncerter - der er helt sikkert også noget for dig. 

Varighed: 4 timer og 10 minutter. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset