Elsker dig for evigt

Elsker dig for evigt

Køb billet

Dato

02. marts 2019 - 02. marts 2019 Se alle datoer og tidspunkter

Elsker dig for evigt som betagende dans - med sang af Pernille Rosendahl.

Susanne Biers prisbelønnede film Elsker dig for evigt er blevet til en poetisk og smuk danseforestilling om livets sårbarhed.

Til musik og sang af Pernille Rosendahl har koreografen Marie Brolin-Tani skabt et værk, der griber fat i en inderlig og smuk kærlighed, som smadres fuldstændigt i et skæbnesvangert øjeblik.

Dansen og sangens smukke sammensmeltning

Sammen med det unge, smukke og forelskede par, Joakim og Cecilie, bliver publikum taget med ind i en verden af skønhed, erotik, kamp, absurditet og afmagt.

I denne tragiske såvel som poetiske fortælling leverer de seks dansere og et barn nogle kraftfulde fremstillinger af de forskellige karakterer, som krydser hinandens veje.

Publikum vil opleve sublim dans med stærke scenografiske elementer skabt af scenograf og videodesigner Signe Krogh, kostumer af modedesigner Åsa Gjerstad og rørende musik leveret af Pernille Rosendahl, som fylder salen med sin kraft- og længselsfulde vokal.

Her går musik, dans, visuel design, video, lys og en gribende fortælling op i en højere enhed.

Populær forestilling under Aarhus 2017

Elsker dig for evigt er tredje del i Bier-trilogien i anledning af Kulturhovedstad Aarhus 2017. Danseforestil- lingen er produceret som en co-produktion mellem Musikhuset Aarhus og Black Box Dance Company.

Elsker dig for evigt spillede for fulde huse i Aarhus og fik fantastiske anmeldelser og opføres på det Kgl. Teater i december 2018.

Pernille Rosendahl og albummet Dark Bird

Pernille Rosendahl er autodidakt sanger, sangskriver og producer. Hun har været medskaber af bl. a. Swan Lee og The Storm, der har nydt stor succes og anderkendelse i både ind-og udland.

I 2005 modtog hun prisen som ”Årets Danske Sangerinde” ved Danish Music Awards, en af mange modtagne priser i løbet af hendes karriere.

I 2016 debuterede Pernille som soloartist i eget navn med albummet Dark Bird, albummet der ligger som base for musikken i denne forestilling.

Sammen med komponist, producer og instrumentalist Søren Vestergaard har de omdannet det smukke album til danseforestillingen. Komponisten Christian Tronhjem har skabt lydkollage og musik omkring dette.

Danserne fra Black Box Dance Company

Black Box Dance Company er et professionelt dansekompagni med base i Holstebro - og Jyllands eneste professionelle dansekompagni.

Trods sine kun 4 års levetid, har kompagniet opnået stor succes i både ind- og udland, og høstet bred anerkendelse for de mangeartede produktioner og arbejde af høj kvalitet.

Kompagniet består af otte af de dygtigste dansere fra hele Europa i starten af deres karriere.

Kompagniet ledes af kunstnerisk leder – og anerkendt koreograf - Marie Brolin-Tani, der er også er koreograf og iscenesætter af Elsker dig for evigt.

Produktion og koregrafi

  • Koreografi og iscenesættelse: Marie Brolin-Tani
  • Dans: Black Box Dance Company
  • Musik og sang: Pernille Rosendahl
  • Musik og instrumentalist: Søren Vestergaard
  • Musik og lydcollage: Christian Tronhjem
  • Scenografi og videodesign: Signe Krogh
  • Lysdesign: Kim Glud
  • Kostumer: Åsa Gjersted
  • Producenter: Black Box Theatre & Dance, Musikhuset Aarhus & Aarhus 2017
  • Forlag: Nordiska APS

Praktisk information

Varighed: 1 time og 50 minutter inkl. en pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset Aarhus 

Billetter til danseforestillingen kan købes her på siden.

Spilledatoer
DatoTidspunktPris
lørdag d. 02. marts 2019 15.00 295.00 - 375.00 kr
lørdag d. 02. marts 2019 20.00 295.00 - 375.00 kr