Oplev skuespilleren, gøgleren og filminstruktøren i et talkshow på fuld speed. 

Kære gæst

Covid-19 har vendt op og ned på mange ting, også i Musikhuset.

De nye krav til afstand mellem publikum og størrelsen på forsamlinger, medfører at vi bliver nødt til at fordele publikum anderledes i salen til dette arrangement. Vi har derfor fundet nye billetter til jer, der tager hensyn til, at der skal være ekstra afstand mellem publikum.  

Vi har sendt en mail med jeres nye billetter. Har du ikke hørt fra os, så kontakt os venligst på billetsalg.mus@mkb.aarhus.dk eller ring til vores billetsalg på 89404040. Du kan se åbningstider her.

Det er sikkert at besøge Musikhuset Aarhus. Vi sørger for, at der er håndsprit i foyeren og afstand mellem publikum i salen, og håber så, at I vil bidrage med hensyn og håndhygiejne, mens I er her. Læs om, hvordan vi håndterer Covid-19 her.

------------------------------------------------

Spred vingerne ud og tag på en tur ind i gøglerens verden, hvor han vender alle ting på hovedet. Om ikke andet, så vender han tingene på vrangen. Stiller spørgsmålstegn ved den stærkt opreklamerede normalitet. Sætter lighedstegn mellem mænd og kvinder, absolut til kvindernes fordel, når Erik Clausen gennemgår hvordan Vorherre havde det, da han skabte henholdsvis manden og kvinden.

Det er et talkshow på fuld speed - glem alt om ”ældrebyrden”. Her er det Erik Clausen, der med sin lange livserfaring øser forskellige anekdoter ud over jer med risiko for humoristiske bivirkninger og risiko for, at du kan kende dig selv, mand eller kvinde, ung eller gammel.

Det er Clausen på slap line - meget slap.
En guitarist spiller lidt under showet og Erik synger en sang eller to.

Erik Clausen: Fra den ene hjernehalvdel til den anden.  Skuespilleren, gøgleren og filminstruktøren Erik Clausen – the grand old man – is still going strong.

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede