En del af Gradus International Piano Festival.

* * * * * *

Århus Stiftstidende


Eugen Indjics seneste optrædener i Musikhuset har vakt stor begejstring hos såvel publikum som anmeldere, der har kvitteret med 6 stjerner begge gange.

Nu er chancen her så igen for at oplevedenne enestående repræsentant for ”the golden age of piano playing”.

Eugen Indjic er født i Beograd i 1947 og flyttede som dreng til USA, hvor han blev elev af den legendariske russiske mester Aleksander Borovsky. Indjic’ unikke talent blev kendt, da han som 12-årig for RCA indspillede Beethovens Diabelli-Variationer og året efter var solist i Brahms 2. Klaverkoncert med Washington Symphony Orchestra. Han afsluttede omfattende studier ved Harvard University i 1969.

Eugen Indjic har vundet priser ved adskillige store konkurrencer, såsom Chopinkonkurrencen i Warszawa, Leeds International Piano Competition og Rubinsteinkonkurrencen i Tel Aviv, og han har siden optrådt med verdens førende orkestre under dirigenter som Bernstein, Jochum, Kubelik og Sanderling.

Af stor betydning for den unge Indjic blev også mødet med en af tidens helt store musikerpersonligheder, Arthur Rubinstein, der blev Indjic’ mentor og ven i mange år. Indjic har et stærkt forhold til Chopins musik og hans mange indspilninger - bl.a af Chopins mazurkaer - har vundet stor international anerkendelse.

Ved koncerten spiller Eugen Indjic Schumanns ”Fantasiestücke” opus 12  (nr 1-5), Beethovens sonate opus 57 Appasionata” og naturligvis perler af Frederic Chopin - mazurkaer, etúder og ikke mindst den fjerde ballade.

Der kan købes partoutkort til alle festivalens koncerter for kun 500 kroner. Læs mere om Gradus Piano Festival og find partoutbillet her.

Varighed: 2 timer inkl. en pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Klaverskolen Gradus i samarbejde med Musikhuset

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede