OBS: Arrangementet er desværre aflyst.

Skøn fællessang med sangglad besætning

Så er der igen indbudt til fællessang, når Visens Skib og dets sangglade besætning lægger til kaj i Musikhuset.

Siden Niels Skouby alias Kaptajn Høiben og Leni Petersen i 2000 søsatte den første koncertturné, har de været ét af de meget populære gratisarrangementer i Musikhuset.

Koncerterne vil typisk byde på solistunderholdning på højt niveau blandet med muntre syng-med-sange. De optrædende indgår hæmningsløst i svingende modspil og samspil med hinanden og publikum. Humor og god kontakt til tilhørerne er altid i højsædet.

Danske viser i Musikhuset

I koncerten i Musikhuset Aarhus deltager et udpluk af de mange solister og/eller musikere, som er med på Visens Skibs 20. sommertogt i de indre danske farvande.

Humor og højt humør er garanteret med dette besætningsudpluk, som ønsker at sprede fælles dansksproget sangglæde til så mange som muligt. Derfor vil der også være mulighed for, at tilhørerne kan synge med på fællessange og omkvæd under koncerten.

Repertoiret vil være meget blandet og er aldrig helt fastlagt på forhånd, men udvælges blandt vore bedste danske digtere som f.eks. Halfdan Rasmussen, Sigfred Pedersen, Benny Andersen, Anne Dorte Michelsen m.fl. og fra det svenske og norske kan man desuden risikere viser af bl.a. Evert Taube, Cornelis Vreejswijk og Alf Prøysen.

 

Fri entré

Arrangør: Musikhuset Aarhus

 

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede