Fries Before Guys

Fries Before Guys

Køb billet Følg facebook event
25. september 2020 • 230 kr

OBS: Arrangementet flytter fra 20. marts til 25. september 2020. 

Alle berørte gæster kontaktes hurtigst muligt med relevant information.

Vi henviser til myndighedernes anvisninger.
Læs mere her: https://musikhusetaarhus.dk/corona

____

Populær podcast går live i Musikhuset

Oplev den populære venindeduo fra fredagspodcasten Fries Before Guys live på scenen,når de gæster Musikhuset med deres nye show.

Med stribevis af udsolgte live-optrædender bag sig kommer Fries Before Guys i marts 2020 til Musikhuset med deres nye live-show Det bliver mellem os!

Det bliver mellem os er et samtale-show, der nysgerrigt undersøger venskabsrelationer i et liv og samfund, hvor parforholdet ofte bliver ophøjet til den vigtigste relation. Hvilken rolle spiller venskabet livet igennem, og er der en grænse for, hvor tæt man kan komme på hinanden som venner?

Populær podcast om venskab og livet som unge kvinder

Bag den populære fredagspodcast Fries Before Guys står den nordjyske venindeduo Nanna Hovgaard, 28 år, og Josephine Kuhn, 26 år. Siden 2016 har lytterne kunnet tune sig ind i deres fælles samtaleunivers, der er kendt og elsket for at give et lige dele rørende, rammende og hylende morsomt indblik i deres venskab og livet som unge kvinder i dagens Danmark. Podcasten har i skrivende stund mere end 5 millioner downloads og var som den eneste uafhængige podcast nomineret til en Zulu Award for Årets Lyd i 2019. 

I maj 2019 udgav de bogen EN SOM OS på forlaget Gyldendal, der hurtigt strøg til tops på boghandlernes bestsellerlister og fik en flot modtagelse af pressen såvel som læserne. I forlængelse af bogudgivelsen var Nanna og Josephine på deres første Danmarks-turné med fyldte sale og udsolgte shows.

Arrangør: Musikhuset


Spilledatoer

Dato Tidspunkt Pris
fredag d. 25. september 2020 Kl. 21.00 230 kr. Køb billet