Gangspil

Gangspil

Dato

16. december 2018 kl. 13.00

I Gangspil mødes Sonnich Lydom og Kristian Bugge omkring den traditionelle musik fra Danmark. De har spillet og turneret i det meste af Nordeuropa og USA. I 2015 udgav de deres anmelderroste CD "Extreme Luxury Folk". Og i 2016 spillede de mere end 50 koncerter og danseaftener, i ni stater i USA og i British Columbia, Canada. Året sluttede rigtig godt, da Gangspil blev tildelt Årets Danske Traditionspris ved DMA Folk 2016! Violinist Kristian Bugge modtog ved samme lejlighed prisen som Årets Danske Folkemusik Instrumentalist!

Sonnich og Kristian er garanter for en underholdende og varieret rejse gennem dansk folkemusik. Disse livlige musikere udfører gamle dansemelodier og sange fra hvert hjørne af landet. Vi besøger egne som øerne som Læsø og Fanø, Thy og København mm. Forvent alt fra vilde polkaer og jigs til lyriske valse, fejende reels og glade hopsaer samt de smukke Sønderhoningmelodier fra Fanøs berømte musiktradition. En uforglemmelig musikalsk rejse krydret med humor og historier fra deres mange år på landevejen.

Se også www.trad.dk

Fri entré

Arrangør: Musikhuset Aarhus
-----