Paulo Duarte skaber sammen med et stort ensemble en koncert-installation, som han kalder: Happiness lives in the Meanwhile.

Happiness lives in the Meanwhile er en kombination af musikforestilling og installationskunstværk, der handler om vores evne til at observere os selv og evaluere det stadium, vi befinder os på i vores stræben efter lykke. Inspireret af John Lennons citat: ”Livet er dét, der sker, mens vi laver andre planer,” fokuserer forestillingen på, hvordan vi - i jagten på lykke - kan blive ulykkelige. Med afsæt i idéen om at lykke er en form for mål eller belønning, vi opnår efter en lang række ofre.

Installationen består af fire skærme, der viser en live-koncert, som finder sted samtidig i det samme rum, hvor skærmene er placeret. Live-udsendelsen af interaktionen mellem publikum og musikken gør publikum/tilskueren i stand til at observere sig selv under koncerten og blive en del af installationen.

Paulo Duarte

Paulo Dias Duarte er en portugisisk prisvindende komponist, der begyndte sin karriere i midt-halvfemserne. Efter sine studier i klassisk guitar flyttede Paulo til London for at studere jazz på Middlesex universitet, og i 2014 færdiggjorde han en master i komposition på Trinity Laban konservatorium for musik og dans. Selvom hans primære fokus har været Big Band-musik, har han også skrevet musik til moderne dans, teater og film.

Varighed: 1 time uden pause. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset i samarbejde med det Jyske Musikkonservatorium

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede