HUGORM

HUGORM

Køb billet Følg facebook event
04. juli 2021 • 180 - 300 kr

Glæd jer til musikalske slangebid under åben himmel i Musikhusparken. Simon Kvamm står i front for den fremadstormende trio, HUGORM, når de bider fra sig til en forrygende sommerkoncert.

Kend den på det siksakstribede mønster og det stærke giftbid: Hugormen er Danmarks farligste dyr.

Trioen leverer sikre og bomstærke præstationer med en højenergisk og udadreagerende Simon Kvamm i front, og sammen med sine to musikalske legekammerater Árni Bergmann Jóhannsson og Morten Gorm har de en fantastisk dynamik når sangene fra debutalbummet KOM VI FLYGTER udføres live.

Deres stærke livekoncerter er heller ikke gået anmelderne forbi, så der er både store forventninger og et godt grundlag for en giftig sommeraften i Musikhusparken.

* * * * *

"Det er simpelthen genialt, intet mindre"

GAFFA

HUGORM er lyden af en knallert 45, der møder en kamel på stranden ved Vesterhavet: koldfrontskeyboards, blæsende bastante beats, den rockede rastløshed og så naturligvis det maleriske melodiøse. Det bevæger sig fra det rablende og sprogjonglerende til det decideret spiddende. Hugorm er den bløde mand, der bider fra sig.

Genåbningsfest under åben himmel

Koncerten er en del af genåbningsfesten Aarhus Åbner Op, der i en hel måned byder på en masse spændende kulturelle arrangementer for hele familien i Musikhusparken.

Du kan blandt andet se EM fodbold, komme til sommerkoncerter, få et godt grin med nogle af Danmarks bedste komikere, hygge med popcorn og en god film til open air, og for de mindste er der børne MGP og underholdning med Motor Mille, Hr. Skæg og Sebastian Klein fra Ramasjang.

Læs mere om programmet for Aarhus Åbner op her.

Praktisk information

Koncerten med HUGORM bliver afholdt for et siddende publikum. Vi tager alle forbehold og følger altid myndighedernes gældende retningslinjer.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med spillestedet Train.


Spilledatoer

Dato Tidspunkt Pris
søndag d. 04. juli 2021 Kl. 20.00 180 - 300 kr. Køb billet

Gør oplevelsen større

Sæt smag på din aften
Sæt smag på din aften
Aarhus Åbner Op - menu

  • Små lette serveringer - sommer makrel, bøgerøget gris, ærtepure, chevre med rødbeder og søde rabarber
  • Langtidsstegt kalveculotte, sommerselleri, asparges, fennikel, nye kartofler med persille
  • Jordbær, hyben & vanilje iscreme.

295 kr
Sæt smag på din aften
Sæt smag på din aften
Aarhus Åbner Op - menu inkl. vine

  • Små lette serveringer - sommer makrel, bøgerøget gris, ærtepure, chevre med rødbeder og søde rabarber
  • Langtidsstegt kalveculotte, sommerselleri, asparges, fennikel, nye kartofler med persille
  • Jordbær, hyben & vanilje iscreme
  • Samt eksklusiv vinmenu 

595 kr