Hush fejrer 20års jubilæum for debutalbum i Musikhuset

I 2004 udgav Hush debutalbummet A Lifetime. Det americana-inspirerede album var indspillet med akustisk guitar, banjo, mandolin og lapsteel guitar. Dårlige odds for succes i en tid domineret af britpop og store armbevægelser. Ikke desto mindre blev det gennembruddet for duoen, og nu, 20 år senere, fejrer Hush det tidløse album med en jubilæumsturné.

En kamp for gennembruddet

Tilbage i en svunden tid mødtes den tidligere heavyguitarist, Michael Hartmann, og den unge gadesanger, Dorthe Gerlach hinanden. Udstyret med ungdomsmod og forelskelse, kæmpede duoen i årevis for en pladekontrakt og adgang til de store studier. Men dørene forblev lukkede længe endnu. I stedet var parret forvist til at indspille sangene selv hjemme i soveværelset.
Da de endelig fik adgang til de dyre faciliteter, var dét, der først var tænkt som demoer, allerede begyndt at folde sig ud. Dorthe og Michael besluttede, at sangene på deres debutalbum skulle forblive i den ånd, de var tænkt, skrevet og spillet.

Countrypop på hitlisterne

A Lifetime udkom til stor succes i 2004. Længe før Taylor Swift og Miley Cyrus, beviste Hush, at countrypop kunne indtage radioen og toppen af hitlisterne herhjemme. Genren appellerede også til et bredt og dedikeret livepublikum.

Dorthe Gerlach fortæller:
"Jeg er enormt stolt af den plade og også enormt taknemmelig. Det blev virkelig et vendepunkt for os. A Lifetime åbnede for et hav af muligheder, og vi har haft så mange vilde og gode oplevelser med musikken siden. Når jeg lytter til albummet i dag, er det fuldstændigt som at træde ind i en tidsmaskine, og jeg husker så mange detaljer fra den tid, det blev til i.’”

Vær med til festen

Hush inviterer dig med til at fejre 20-års jubilæet for A Lifetime på en helt særlig jubilæumskoncert og musikalsk rejse gennem debutalbummets sange. Genoplev stemningen og følelsen af A Lifetime live i Musikhuset.

Lyt til det ikoniske album her:

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede