Jonas Petersen med Who Killed Bambi

Jonas Petersen med Who Killed Bambi

Køb billet
Få ledige
16. maj 2021 • 280 kr

Glæd dig til en unik og intim aften med spændende nyfortolkninger, når Jonas Petersens sjælfulde popmusik møder strygerensemblet Who Killed Bambi.

Det aarhusianske strygeensemble Who Killed Bambi har igennem et årti bearbejdet og fortolket musik af en stribe danske og nordiske sangskrivere. 

Samarbejdet mellem Who Killed Bambi og den karismastiske Hymns From Nineveh-sanger Jonas H. Petersen begyndte tilbage i 2014 i forbindelse med indspilningen af Who Killed Bambis debutplade, hvor Jonas var gæstesolist. Siden har de to parter optrådt sammen ved flere lejligheder, og senest er Jonas også at finde på Who Killed Bambis tredje album. 

Jonas H. Petersen er manden bag Hymns From Nineveh. I 2019 udkom albummet Sindets Asyl.

“Sangene handler bl.a. om forholdet mellem dagslys tro og natmørkangst. Jeg har i perioder i mit liv lidt af angst - det er en følelse af ukontrollerbart frit fald - og man kan have brug for hjælp til at lande i sig selv og finde ro igen. I Pilgrimssang kommer denne hjælp helt konkret fra et minde om min søster og min familie, som en juleaften for nogle år siden, gik rundt om træet og sang Grundtvigs Blomstre som en rosengård. Jeg lod dem synge for mig. Og som de sang versene ”Rejse sig det faldne mod, rinde let uroligt blod, frygt og sorg forsvinde” blev det nærmest en fysisk oplevelse af ro, der indfandt sig i mig. Min families salmesang blev en modgift mod angsten.”

Du kan derfor godt glæde dig til en bevægende aften i Musikhuset, hvor blandt andet Pilgrimssang fortolkes af både storladne og intime strygere, når Who Killed Bambi og Jonas H. Petersen hver især viser deres styrker.

Stærke solister og drabelige strygere

Koncerten er en af tre koncerter i Musikhusets intime Lille sal, hvor  markante, danske sangere giver eksklusive koncerter i selskab med strygerensemblet Who Killed Bambi.

Foruden denne aften med Jonas Petersen byder koncertrækken på Katinka og Fallulah.


Spilledatoer

Dato Tidspunkt Pris
Få ledige søndag d. 16. maj 2021 Kl. 19.30 Få ledige 280 kr. Køb billet