Oplev popveteranen Kasper Winding med band i Musikhusets Lille Sal

Kasper Winding drager igen på turné, og denne gang gæster han Musikhuset. Han tager sit nyeste album The Test 0f Time Part 1 med til koncerten sammen med resten af sit bagkatalog af sange. 

Kasper Winding er en mand med mange titler - komponist, sangskriver, musiker, producer og skuespiller. Derfor gjorde musikeren sig også nogle overvejelser, inden han i 2019 drog ud på sin første turné i næsten 10 år:

”Sidste gang jeg spillede Live var 2019, det var også første gang jeg for alvor turnerede i næsten 10 år. Og ikke nok med det, så besluttede jeg mig for at spille solo. Det var for at teste mig selv, for at vække musikeren og sangeren i mig igen efter mange år som film komponist og producer. Jeg tænkte også “Er der overhovedet nogen som gider komme til de her koncerter?” Svaret var JA."

Pandemien skabte ny musik 

Da verden lukkede ned, befandt Kasper Winding sig i byernes by Paris. Her valgte han at bruge tiden i isolation på noget positivt - nemlig at skrive ny musik. Han mærkede, at tiden under pandemien gav ham en kreativ frihed til at skrive sange på må og få uden en egentlig deadline. Og alle sangene er i dag samlet på hans nyeste album The Test 0f Time Part 1. Kasper Winding fortæller selv følgende om tiden under lockdown og sangskriveriet: 

”Jeg begyndte bare at skrive uden nogen plan om, at det skulle udvikle sig til en plade, og efterhånden opstod der en historie i sangene. Jeg har virkelig nydt processen meget, og i første omgang er det jo i bund og grund en plade, jeg mest af alt har lavet til mig selv. Den eneste udvej, jeg kunne se under lockdown, var at lege totalt igennem, grave dybt og derved finde ind til min kerne. Uden at forholde mig til hverken mine egne forventninger eller andres regler.”

Albummet er derfor inspireret af coronapandemien, sådan som den blev oplevet i Paris, hvor Winding har været bosat i mange år. Et sted, hvor man under den mest omfattende nedlukning ikke måtte bevæge sig længere end halvanden kilometer væk fra sit hjem, skulle bære mundbind på gaden og udfylde sedler bare for at gå til bageren efter brød. 

Album med musikalske samarbejder

Albummet Test 0f Time Part 1 bærer også præg af, at Kasper Winding også har været producer i en længere årrække, da der på albummet medvirker en perlerække af kolleager. Selma Judith, Mads Langer og Oh Land er alle at finde i en duet med Kasper på det nye album. 

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede