Madeleine Peyroux

Madeleine Peyroux

Køb billet Følg facebook event

Dato

17. november 2018 kl. 20.00

Den verdenskendte og anmelderroste fransk-amerikanske sangerinde Madeleine Peyroux vender tilbage til Musikhuset og giver koncert i Rytmisk sal i november.

Madeleine Peyroux er født i USA, men flyttede som ung til Paris, hvor hun optrådte som del af en gruppe gademusikanter i byens latinerkvarter. Hun brød igennem lydmuren i 1996 med debutalbummet Dreamland, der begejstrede anmelderne og solgte 200.000 eksemplarer.

I 2004 vendte hun tilbage med albummet Careless Love, der igen tog anmeldere og publikum med storm og solgte mere end en million eksemplarer. Pladen blev fulgt op af flere succesrige albums, og i 2007 blev hun kåret som Best International Jazz Artist ved BBC Jazz Awards.

Helt suveræn

Madeleine Peyroux er med flere offentlige forsvindingsnumre og sin sky og excentrisk opførsel en sangerinde der går sine egne veje. Veje, der nu fører hende tilbage til Musikhuset Aarhus, hvor hun senest gav koncert som et af hovednavnene under sidste års Aarhus Jazz Festival.

Med et nyt album på vej og en stemme der ofte er blevet sammenlignet med legendariske Billie Holiday, er det desuden en både højaktuel og helt suveræn jazzsangerinde, der kommer på besøg.

Varighed: 1 time og 30 minutter ekskl. pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset