Koncerten med Me and Maria 13. april er desværre aflyst - Vi arbejder sammen med Me and Maria på at finde en ny dato i efteråret.

___

Sange der tænder lys i mørket

Kom og nyd en intim koncert, hvor den nordiskklingende duo ME AND MARIA skaber rum til ro og fordybelse med smukke, blide sange og eftertænksomme fortællinger. Måske har du allerede set dem i “Go'Morgen Danmark” på TV2, hvor de lancerede titelnummeret live fra deres danske album, “Med tusind stjerner," for begejstrede seere eller måske husker du dem fra tidligere års succesrige optrædener i Musikhuset Aarhus.

Vi forsøger at bruge vores musik til at tænde lys i mørket og skabe plads til alle følelser, også de svære. Vores erfaring er, at jo mere man kan dele ud af oplevelser om ensomhed, angst, sorg osv, jo sværere får de følelser ved at vokse og overtage sindet. Det ord, som vi hører flest gange efter en koncert fra gæsterne, er: Håb,” siger Maria Anna Rosenberg. “Det er vi meget taknemmelige for.”

ME AND MARIA er Maria Anna Rosenberg og på vokal/keyboard og Johannes Pehrson på basguitar/vokal. De to sangskrivere kommer fra vidt forskellige steder i musikken – Maria med baggrund i musicalen og kirke, og Johannes i rocken. Det var derfor ikke en selvfølge, at deres veje skulle krydses. Men deres fælles ønske om at skabe musik, der er nærværende og autentisk, har forenet dem i denne poetiske duo.

“Vi er så glade for, at vende tilbage til Musikhuset. Det har været et højdepunkt for os de andre år, vi har givet koncert dér, og det vil vi gøre alt for, at det bliver igen og at alle får en god oplevelse,” smiler Johannes Pehrson.

Man kan forvente en eftermiddag med masser af nærvær og høj kvalitet.

Foto: Søren Jul Lamberth

Varighed: 1 time og 30 min. Bemærk, sluttidspunktet kan variere. 

Arrangør: Musikhuset Aarhus

 

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede