Mikhail Voskresensky

Mikhail Voskresensky


Beethovens sonater.

I juni 2016 gæstede den legendariske russiske pianist Mikhail Voskresensky Musikhuset som solist med Aarhus Symfoniorkester. Koncerten var en del af Gradus festivalen og her høstede den 81-årige Voskresensky 5 stjerner for sin opførelse af Mozarts dunkle C-mol-koncert.

Nu vender denne modne mesterpianist så tilbage med et fantastisk soloprogram bestående af en række af Beethovens elskede sonater. Et repertoire der ligger hans hjerte særlig nært.

På programmet står:
Sonate ”Pathetique” opus 13
Sonate nr 14  nr. 2 i G-dur
Sonate opus 26 i As-dur
Sonate i d-mol opus 31 nr. 2  ”Stormen”
Sonate opus 101 i A-dur.

Mikhail Voskresensky er født 1935 og uddannet ved Konservatoriet i Moskva hos flere af den stolte  russiske klavertraditions fædre- ikke mindst Yakob Milstein og Lev Oborin.
Voskresensky vandt som ung toppriser ved store konkurrencer som blandt andet Schumann Competition, Enescu Competition og Van Cliburn Competition. Han blev hurtigt én af de mest aktive og markante musikerpersonligheder i Sovjetunionen og optrådte både som solist og kammermusiker med bl.a Shostakovitj- og Borodin kvartetterne. I 1957 blev Shostakovitjs 2.klaverkoncert for første gang opført i Europa med Voskresensky som solist- og komponisten som tilhører.

Voskresensky har spillet et hav af koncerter over det meste af verden og optrådt med over 150 dirigenter. Hans repertoire er enormt. Her kan nævnes alle værker af Chopin, alle klaverkoncerter af Mozart som han også har indspillet, alle koncerter og sonater af Beethoven, alle Scriabins sonater og etuder, et bredt udvalg af den romantiske klaverlitteratur, og op imod 70 klaverkoncerter.

Han har indspillet over 50 CD’er, som har opnået stor international anerkendelse. Mikhail Voskresensky har gennem en lang årrække været ledende professor i Tokyo og ved Tjaikovsky Konservatoriet i Moskva, hvor han har uddannet nye generationer af fantastiske pianister- bl.a. Ghindin, O. Marshev, N. Khozyainov, K. Park og A. Yamamoto.

Der er en stor beåndet aften i vente når denne verdenspianist afrunder Gradus International Piano Festival 2018.

Gradus International Piano Festival

For sjette gang Musikhuset i samarbejde med Klaverskolen Gradus fornøjelsen af at kunne præsentere unge talenter og førsteklasses pianister i en række på fire koncerter i Musikhusets Lille sal. Der kan købes partoutkort til alle festivalens koncerter for 500 kr. Du finder en oversigt over alle koncerterne her.

Arrangør: Klaverskolen Gradus i samarbejde med Musikhuset


Spilledatoer

Dato Tidspunkt Pris