Nul stjerner

Nul stjerner


NUL STJENER er et alternativt, sjovt, skævt og ikke mindst inspirerende rejseforedrag, hvor fotograferne & globetrotterne Jan Elhøj og Morten Kirckhoff tager os med på en rejse – langt fra vores comfortzone.

De to rejsekammerater rejser ud med åbent sind og en ukuelig nysgerrighed - mod de værst tænkelige steder. Til steder i verden, de fleste turister ønsker at undgå – nemlig de steder med de dårligste anmeldelser og 0 stjerner. De sætter sig selv i nogle af de situationer, som vi frygter mest, når vi selv rejser ud i verden; de dårligste hoteller, overfyldte strande, larmende turister, de værste restauranter og underlige skikke. 

Det går absolut ikke stille for sig, når Jan Elhøj og Morten Kirckhoff kaster sig ud i eventyret - altid i øjenhøjde med de lokale og nysgerrige på det, der er anderledes end det herhjemme. Alt bliver der smagt på. Alt bliver drukket. Alle tilbud om at blive inviteret indenfor tages imod med kyshånd. Med åbent sind og en oprigtighed rejser de rundt, og til foredraget tager de os med på deres eventyr, gennem en humoristisk og oprigtig beretning.


Foredraget tager udgangspunkt i DR2 serien ”NUL STJERNER” (sommer 2019), hvor duoen Jan Elhøj og Morten Kirckhoff (også kendt fra Abandoned – Forladte steder, der blev vist på DR2) fortæller om deres sjoveste oplevelser og tager publikum med bag kameraet. Publikum får et unikt blik i rejsemetoder, de bedste og værste oplevelser og selvfølgelig nogle af de historier, der ikke kom med i serien.

Varighed: 1 time og 50 minutter inkl. pause. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.

Arrangører: FOF Aarhus i samarbejde med Musikhuset Aarhus


Spilledatoer

Dato Tidspunkt Pris