Family Tree-Tour

Oh Land er efter en længere pause fra tournélivet, endnu engang tilbage på landevejen!

Sidste år fejrede Oh Land 10-året for debutalbummet Fauna fra 2008 med en festkoncert i Store Vega, København. En koncert Gaffas anmelder gav 5-stjerner og en anmeldelse med overskriftenOh Land vender tilbage til begyndelsen – og har aldrig været bedre”.

I årene efter udgivelsen af debutalbummet Fauna, fik Oh Land føjet yderligere tre albums til cv’et Oh Land (2011), Wish Bone (2013) og Earth Sick (2014).

Betydningsfuldt nyt ablum fra Oh Land

Nu er hun atter pladeaktuel, med det helt nye studiealbum Family Tree. Albummet er indspillet i New York sammen med den amerikanske producer Thomas Bartlett (Sufjan Stevens, The National, St. Vincent, Florence & the Machine)

Om albummet siger Oh Land:

”Siden jeg udgav mit sidste album har jeg haft mit livs største op og nedture. Det har mindet mig om at musikken for mig, er det bedste og mest trygge sted at betro sig. Det er vennen der altid lytter og aldrig dømmer.

Jeg er gået tilbage til klaveret som udgangspunkt for min sangskrivning og det har resulteret i et skift i lyd og tempo.

Denne plade er mere organisk og til tider helt kirkelig. Det er dejligt, at I skal høre og forhåbentlig få et forhold til disse sange som betyder så meget for mig."

Musikalsk blæksprutte

Oh Land lader sig ikke begrænse af genremærkater. Hun har bl.a. lavet musik til balletten Askepot og teaterforestillingen Water Music, lavet lydsiden til udstillingen The Ship i Nikolaj Kunsthal i et samarbejde med kunster Eske Kath og så har hun været dommer i TV-programmerne Voice Junior og senest X-Factor.

Senere i år er Oh Land igen aktuel med musikken til en balletforestilling, når forestillingen Snedronningen får premiere i Tivoli. Ligesom forestillingen Askepot, er Snedronningen blevet til i et samarbejde med Dronning Magrethe.

Aarhus Festuge 2019

Oh Land - Family Tree-Tour er en del af et fantastisk Festuge-program i Musikhuset. Vi har noget for enhver smag. Der er både klassisk, comedy, dans og rytmiske koncerter. 

Klik her for at få et overblik over programmet. 

Varighed: 1 time og 15 minutter uden pause. bemærk at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede