Paco de Lucia Tribute

Paco de Lucia Tribute

En hyldest til flamenco-mesteren Paco de Lucia

Flamencoguitaristen Paco de Lucia har inspireret og påvirket mange af jazzens store koryfæer, fra Chick Corea til George Benson.

I forbindelse med den poetiske dokumentarfilm fra 2016, Paco de Lucia – Flamencoens Mester, har Poul Jareck Knudsen samlet et stærkt dansk hold til en tribute-koncert med en blanding af Paco de Lucia-numre som Zyryab, Entre dos aguas og Almoraima samt originalkompositioner.

Paco de Lucia havde en fantastisk mundharpespiller, Antonio Serrano, med i sin sidste gruppe. For at få den lyd med i projektet har Poul Jareck Knudsen allieret sig med det unge danske mundharpefænomen Mathias Heise, der modtog Ben Webster Prisen i 2017.

Line-up

Mikkel Nordsø and Poul Jacek Knudsen (g)

Mathias Heise (hca)

Nicolai Land (b)

Anders Pedersen (cajón)

Lækker Jazz Brunch

Mens du lytter til gratis jazz kan du nyde Musikhusets lækre Jazz Brunch tilberedt af restauranten Johan r. Brunchen består af yoghurt med friske bær, røræg med bruchpølser og bacon, røget laks, forskellige oste, lækkert knækbrød og meget mere. Tag selv et kig på menuen og book dit bord her.

Aarhus Jazz Festival 2019

Musikhuset Aarhus er som altid med, når byen til sommer summer af jazz under Aarhus Jazz Festival 2019. Du kan både opleve store internationale stjerner og høre forrygende, gratis middagsjazz i caféen, mens du nyder din brunch. I år er festivalen d. 13.-20. juli 2019 - vi glæder os til at byde dig velkommen til jazzfest med sommer, sol og lækre jazzede toner. Se hele Musikhusets program for Aarhus Jazz Festival her.

Varighed: 2 timer. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset