Ringmasters

Ringmasters

Køb billet Følg facebook event
08. maj 2021 • 280 kr

Glæd dig til en unik a capella oplevelse i selskab med den enestående Barbershop kvartet Ringmasters i Musikhuset.

Ringmasters kommer fra Stockholm i Sverige og har som den første ikke-amerikanske kvartet vundet verdensmesterskaberne i Barbershop ved Barbershop Harmony Society's International Convention i 2012.

Ringmasters kvartetten består af tenor/lead Rasmus Krigström, lead/tenor Jakob Stenberg, baryton Emanuel Roll og bas Didier Linder. De er alle opvokset med det bedste, som den dybe svenske kortradition har at byde på. Siden kvartetten vandt verdensmesterskaberne har de optrådt i adskillige lande, heriblandt USA, Canada, Japan, Australien, New Zealand, mange lande i Europa. Nu kommer de endelig til Danmark, hvor du kan opleve deres sublime sangevner i Musikhusets Lille sal i maj. 

Uforlignelig samklang

Hør Ringmasters synge Leonard Bernsteins Tonight fra musicalklassikeren West Side Story under en koncert i Taipei Concert Hall i Japan, 2019.

De fire herrer, som hver især mestrer deres indbyrdes register, mødes i uforlignelig samklang, og leverer musikken med en energi og et glimt i øjet, som du ikke må gå glip af. Kvartettens repertoire spænder bredt; fra barbershop-klassikere til klassisk musik og sågar popmusik som for eksempel Simon and Garfunkel, the Beatles og Elvis Presley.

En multifacetteret udtrykspalet understøttet af en virtuos udførelse og en desuden humoristisk indlevelse i musikken, gør Ringmasters til en kvartet af høj underholdningsværdi, selv for publikum der ikke er vant til barbershop.

Det prisvindende aarhusianske barbershop-kor, BarbAros vil medvirke til enkelte numre i løbet af koncerten. 


Spilledatoer

Dato Tidspunkt Pris
lørdag d. 08. maj 2021 Kl. 19.30 280 kr. Køb billet