Skatteøen

Skatteøen

Køb billet Følg facebook event
08. februar 2020 - 09. februar 2020 • 180 - 335 kr

Kom med til Skatteøen.

Alle tiders eventyrlige skattejagt spillede for fulde huse i 2010 og 2015, og nu sender folketeateret endnu en gang Skatteøen til Musikhuset med et helt nyt cast.

Til tonerne af Sebastians musik og udødelige sange føres vi ud på det Caribiske hav blandt eneboere, pirater, søulke og med en led sørøver ved navn John Silver lige i hælene.

Historien om drengen Jim Hawkins tager sin begyndelse i 1745 på kroen ’Admiral Benbow’, som drives af Jims mor, Mrs. Hawkins. Da den gamle sørøverkaptajn, Bill Bones, ankommer med en mystisk rejsekiste finder Jim et skattekort i kaptajnens gemmer, og eventyret kan begynde.

Kaptajn Flints skat skal findes og sammen med doktor Livesay og godsejer Trelawney tager Jim afsted på det gode skib, Hispaniola. Med som besætning er en flok farlige pirater og deres leder, John Silver, forklædt som skibskok. Et sandt eventyr og et medrivende kapløb om skatten tager sin begyndelse.

Klassiker med stjernecast

Skatteøen er en del af Folketeatrets nyere historie og efterhånden ligefrem en del af teatrets DNA. 

Skatteøen havde urpremiere på Folketeatret i 1986 og har siden spillet utallige gange. Musikken til Skatteøen udkom før urpremieren med nogle af tidens største sangere, og allerede inden premieren havde albummet solgt 70.000 eksemplarer.

Mange vil især huske Lis Sørensens Fuld af nattens stjerner, som i sæson 19/20 vil blive sunget af Szhirley, der skal spille Mrs. Hawkins. Szhirley – som både er sanger, skuespiller samt tv- og radiovært – har stor erfaring med musicals og teater.

Piraten, John Silver, spilles af Kasper Leisner, som har medvirket i en lang række film og tv-serier samt spillet på mange af landets scener.

Derudover medvirker et skønt hold af skuespillere, bl.a. Kristian Boland, Ole Boisen og Søren Bang Jensen. Den unge eventyrer, Jim Hawkins, spilles af stortalentet 16-årige Jakob Spang Olsen.

Glæd jer til en hæsblæsende skattejagt og et genhør med sange som SørøversangenHispaniolaOstesangenAdmiral Benbow og ikke mindst Fuld af nattens stjerner, når Folketeatret tager jer med til Skatteøen.

  • Dramatiseret af: Preben Harris frit efter Stevensons roman
  • Musik og sangtekster: Sebastian
  • Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt
  • Scenografi: Terry Parsons
  • Kapelmester/arrangør: Jacob Lindbirk
  • Stagefight: David Owe

Praktisk information

Aldersgrænse: Forestillingen er egnet for børn på 6 år eller over

Varighed: 2 timer inklusiv pause. Bemærk at sluttidspunktet kan variere. Ret til ændringer forbeholdes. 

Arrangør: Musikhuset



Spilledatoer
DatoTidspunktPris
lørdag d. 08. februar 2020 16.00 180 - 335 kr.
søndag d. 09. februar 2020 12.00 190 - 335 kr.
søndag d. 09. februar 2020 16.00 180 - 335 kr.