Eksotiske rytmer og farverige kompositioner

Trommeslager og komponist Snorre Kirk har de seneste mange år været fast gæst på internationale jazzklubber og festivaler, hvor han har gjort sig bemærket som sideman med nogle af de mest prominente jazzartister fra Skandinavien samt internationale navne som Diane Schuur, Stephen Riley og Eric Reed.

Med det kritikerroste debutalbum Blues Modernism fra 2012, der løb af med både JazzSpecial-prisen for årets udgivelse og to nomineringer til Danish Jazz Awards, trådte Snorre Kirk for alvor i karakter som komponist og orkesterleder.

Med de to efterfølgende udgivelser Europa (2015) og Drummer & Composer (2017) blev der banet vej for et internationalt gennembrud med optrædener på nogle af verdens førende jazzfestivaler, herunder den prestigetunge North Sea Jazz Festival, The Art of Swing Festival i Kansas City samt Pori Jazz Festival i Finland.

I sommeren 2018 udkom Snorre Kirks fjerde album BEAT, der med sin eklektiske blanding af eksotiske rytmer og farverige kompositioner udgør Snorre Kirks hidtil mest ambitiøse og personlige projekt.

Line-up

Jan Harbeck (t-sax)

Magnus Hjorth (p)

Anders Fjeldsted (b)

Snorre Kirk (drm)

Lækker Jazz Brunch

Mens du lytter til gratis jazz kan du nyde Musikhusets lækre Jazz Brunch tilberedt af restauranten Johan r. Brunchen består af yoghurt med friske bær, røræg med bruchpølser og bacon, røget laks, forskellige oste, lækkert knækbrød og meget mere. Tag selv et kig på menuen og book dit bord her.

Aarhus Jazz Festival 2019

Musikhuset Aarhus er som altid med, når byen til sommer summer af jazz under Aarhus Jazz Festival 2019. Du kan både opleve store internationale stjerner og høre forrygende, gratis middagsjazz i caféen, mens du nyder din brunch. I år er festivalen d. 13.-20. juli 2019 - vi glæder os til at byde dig velkommen til jazzfest med sommer, sol og lækre jazzede toner. Se hele Musikhusets program for Aarhus Jazz Festival her.

Varighed: 2 timer. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede