Stine Bramsen

Stine Bramsen

Nye sange og store hits fra Stine Bramsen

Stine Bramsen har brugt det sidste års tid på at færdiggøre nye sange og glæder sig til at komme derud, hvor hun føler sig allermest hjemme – nemlig på de danske spillesteder. Glæd dig til levende popmusik med noget på hjertet.

Stine Bramsen har med gruppen Alphabeat og siden som soloartist i den grad slået sit navn fast som en af Danmarks stærkeste popsangerinder.

Hitparade i Store Sal

Bramsens debutsingle ‘Prototypical’ gik i 2014 direkte ind som #1 på Airplay Charten, endte på en flot tiendeplads på Top 100 Årslisten og blev den femte mest spillede danske sang på dansk radio det år. Bedre start kunne man næsten ikke tænke sig for sit første soloridt.

Siden har hun indtaget hitlisterne både med egne sange, en vokal pragtpræsentation på Carpark Norths ’32’ samt på det seneste med fremragende fortolkninger af andre store danske stjerners sange i TV2’s Toppen af Poppen.

Der er altså lagt op til lidt af en hitparade i Store sal, når den charmerende sangerinde lægger vejen forbi Musikhuset til foråret.

Varighed: 75 minutter uden pause. Vær opmærksom på, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset Aarhus