STØV fra Sew Flunk Fury Wit

STØV fra Sew Flunk Fury Wit

En musikdramatisk dukkeopera om menneskets vilkår efter en uundgåelig altødelæggende global klimakatastrofe har ramt kloden.

Hvad stiller vi op, når den verden, vi kender i dag, forandrer sig dramatisk? På den anden side af de altomfattende ødelæggelser bevæger forestillingen STØV sig i et dystopisk undergangsscenarie af skønhed og håb.

STØV er en musikdramatisk sang-cyklus med stærk, sanselig poesi. Med 5 fascinerende dukker i menneskestørrelse, en lysende opera-sopran og en skyggefigur, undersøger STØV menneskets længsel og skæbne i en postapokalyptisk verden.

STØV er en tankevækkende og poetisk musikdramatisk hybrid, der kombinerer sanseligt dukketeater, opera og performance.

STØV / DUST / HOKORI by Sew Flunk Fury Wit - Life after the global Climate Catastrophe - TRAILER from Svend E Kristensen on Vimeo.

Om Sew Flunk Fury Wit

Kunstnerisk leder af SFFW Svend E. Kristensen startede i 2013 kompagniet efter mange års arbejde med performance og udvikling og modernisering af animationsteatrets dukker. STØV blev nomineret til Årets Særpris ved Årets Reumert i 2016 og det kunstneriske hold bag forestillingen modtog samme år en ærefuld præmiering fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst for værket.

SFFW's forestillinger er på engelsk da kompagniet også henvender sig til og satser på et internationalt publikum. STØV har således turneret ved festivaller i Japan,Norge, Sverige og Danmark.

Medvirkende:

  • Sopran: Nina Sveistrup Clausen
  • Dukkefører og koncept: Svend E. Kristensen
  • Instruktør: Jesper Pedersen
  • Libretto: Neill Cardinal Furio
  • Komposition: Peter Kohlmetz Møller
  • Scenografi: Kristian Knudsen
  • Kostumedesign: Lise Klitten og Line Bech
  • Dukkemager: Svend E. Kristensen
  • Lysdesign: Mikkel Jensen
  • Producent: Gitte Nielsen

Du finder forestillings Songbook her.

Varighed: 1 time og 10 minutter ekskl. pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset Aarhus