Svanesøen – Den Russiske Nationalballet Moskva

Svanesøen – Den Russiske Nationalballet Moskva

Køb billet
18. januar 2020 • 450 - 520 kr

Den russiske nationalballet fra Moskva 

En eventyrlig handling, smukke kostumer, medrivende musik og dans, leveret af dygtige balletdansere fra Rusland. Det er Svanesøen, som vi elsker den.

Med musikken til Svanesøen begejstrede Tjajkovskij i 1877 både datidens balletpublikummet og de klassiske musikelskere.

Russisk ballet, og fremfor alt Svanesøen, kendetegnes ved at lade følelserne komme til udtryk uden at spilde et enkelt ord, trin eller tone. I den klassiske iscenesættelsen bliver musik og dans i fællesskab til ét sprog, som alle umiddelbart forstår.  

Den Russiske Nationalballet fra Moskva har bl.a solister med fra Moskvas Bolsjoj Ballet, og har haft stor international succes. Med over 30 dansere på scenen vil man opleve en flot opsætning af Svanesøen, som den oprindelig var tænkt. En opsætning der har sikret balletten sin popularitet 140 år efter premieren i Moskva.

Stor international succes

Den Russiske Nationalballet fra Moskva har haft stor international succes. Med over 30 dansere på scenen bliver Svanesøen i denne flotte opsætning opført, som den oprindeligt var tænkt. Bag kompagniet står den tidligere Bolsjoj-danser Sergei Radchenko sammen Elena Radchenko, som er solist fra både Bolsjoj- og Kirovballetten, hvor denne opsætning af Svanesøen oprindeligt stammer fra. Rollen som Odette danses af Liudmila Titova, der er uddannet solodanser fra Bolsjoj-balletten.  

Varighed: 2 timer og 15 minutter inkl. pause. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.

Bemærk, at der til denne forestilling udelukkende danses til båndmusik.

Arrangør: PS Production ApS