Hundredvis af korsangere synger højtiden ind sammen med Aarhus Symfoniorkester i en storslået fælleskoncert, hvor stemmebånd og stråleglans klinger om kap.
Der er få værker så dejlige som Händels Messias – og nu kan du opleve det i en gigantisk udgave med korsangere fra hele landet. Vi fylder hele Symfonisk sal med korister, der har øvet sig i ugevis på værket. På scenen sidder symfoniorkestret, og vi åbner både korbalkonen og de øvre balkoner for publikum, hvorfra man for alvor kan nyde både det store kor, orkestret – og musikken.
Aarhus Symfoniorkester kan bryste sig af at have en solid syng-med tradition*), der har bidt sig godt fast i det midtjyske kormiljø. I mere end et årti har orkestret og korene i fællesskab skabt et intenst koncertformat, som man ikke bør snyde sig selv for – heller ikke hvis man kun er med på en lytter.
*)Publikum synger ikke med til denne koncert. Ønsker man at deltage som korist, skal man kontakte Kor72 for nærmere information: www.kor72.dk
Dirigent
Steven Moore
Solister
Cathrine Breinholt Højlund
sopran
Anders Kampmann
tenor
Kor
Kor72 og korister fra hele landet
Værk
G. F. Händel Messias (uddrag)