Thøger Dixgaard

Thøger Dixgaard

Køb billet Følg facebook event
02. september 2021 • 250 kr

Thøger Dixgaard har atter stemplet ind på det musikalske landkort, og til september giver han koncert i Musikhuset.

Thøger Dixgaard er en dansk sanger, sangskriver og producer. Han har tidligere været en del af det aarhusianske hip hop ensemble Flødeklinikken, men i 2014 startede Thøger Dixgaard sin solokarriere. Den aarhusianske musiker har flere gange opnået høje placeringer på de danske hitlister, og hans sange er blevet spillet af millioner på de digitale streamingtjenester. Thøger Dixgaard medvirkende i programmet Toppen af Poppen i 2018. Thøger Dixgaard er lige nu aktuel med helt nyt musik, som du kan opleve live i Musikhuset.

Med den brasiliansk inspirerede 3 Somre og den ”housede” og funky single Elevator, featuring Phlake drengene Jonathan Elkjær og Mads Bo Iversen, kendt under kunstnernavnet Wads.png, er Thøger Dixgaard for alvor tilbage på musikscenen, og efter en livsændrende rejse til Brasilien og nyligt slået partnerskab med Jonathan Elkjær har Thøger Dixgaard fundet sin nye lyd. Den sædvane Dixgaard’ske coolness møder nu Elkjær’s skarpe pop produktioner tilsat et strejf af den brasiliansk varme og rytmik. 

Her kan du høre Thøger Dixgaards single, Elevator, som han har lavet i samarbejde med Phlake drengene, Mads Bo Iversen og Jonathan Elkjær. 

En fantastisk lydoplevelse

Publikum kan glæde sig til en koncert, hvor den eminente lydoplevelse er i højsædet.

“Jeg synes tidens ‘sid ned koncerter’ fordrer en oplagt mulighed til at skabe en spændende lytte oplevelse. Og jeg synes det er fedt at gå til koncerter, hvor lyden og den spillede musik er i forsædet. Jeg kunne derfor godt tænke mig at invitere til en koncert, hvor vi sammen fremhæver lyden i rummet, og dem der fremfører den på bedst mulig måde. Hotel Cecil og Musikhuset er i mine øjne perfekte rum til det,” siger Thøger Dixgaard. 

Med til koncerterne har Thøger Dixgaard taget sin yndlingslydmand Saqib Hassan, der også har arbejdet med store, danske navne som Malk de Koijn, Benal, Phlake og Medina. Saqib Hassan har mixet Thøger Dixgaards seneste to singler.

I bandet har Thøger Dixgaard flankeret sig med Nikolaj Svaneborg på keys, som er den ene halvdel af den fremadstormende jazz-duo Svaneborg Kardyb, samt de rytmiske sværvægtere Bastian Sjelberg (Laid Back, Benjamin Hav, Gnags) og Kristoffer ‘Stunn Gunn’ Sjelberg (Malk de koijn, Bikstok) på henholdsvis bas og trommer, og Emil Falk på guitar.

Med dette live hold lægges der op til en mere improvisatorisk/jazzet lyd med udgangspunkt i den meget legende brasilianske musik med en bund som får ‘natklubben’ til at misunde.” Glæd dig til lækker musik af højeste kvalitet, og en playliste med både nye og gamle sange, når Thøger Dixgaard går på scenen i Musikhusets Lille sal.


Spilledatoer

Dato Tidspunkt Pris
torsdag d. 02. september 2021 Kl. 20.00 250 kr. Køb billet