Timerne i dit selskab

Timerne i dit selskab


Copland, Glass & Stravinskij

Minimalistiske etuder og en klaverkoncert fra filmens verden af Philip Glass – samt filmisk musik fra USA og Rusland med klaveret i front.

Philip Glass er – helt uden sammenligning – den mest berømte nulevende komponist, og hans minimalistiske univers er ligeligt elsket i koncertsalen og i biografens mørke. Suiten fra filmen ”The Hours” er en klaverkoncert skabt af lige dele tilbageholdt melankoli og skæbnesvangre forudanelser. Den danske pianist Tanja Zapolski spiller både klaverkoncerten og to af Glass’ etuder for soloklaver.

Fra minimalt udtryk til maksimalt gang i gaden: Hos Copland får vi Americana i spandevis med to stemningsfulde billeder fra Det Vilde Vesten. De emmer af nostalgisk kærlighed til præriens store vidder og røverhistorier.

Stravinskij var naturligvis ikke amerikaner – og så alligevel: Han tilbragte nemlig sine sidste år i landet, og den udgave af Petrusjka-suiten, som vi skal høre her, er skabt i USA. Det farverige og fantasifulde værk om den tragiske Petrusjka giver publikum endnu en chance for at høre Tanja Zapolski i suitens store klaverstemme.

På podiet præsenterer vi Pierre Bleuse, en dirigent, som er ved at skabe sig et navn med engagementer i højtprofilerede orkestre som Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og det russiske nationalorkester.

Dirigent
Pierre Bleuse

Solist
Tanja Zapolski
klaver

Værker
A. Copland
Prairie Night og Celebration Dance fra “Billy the Kid”

P. Glass
2 etuder for soloklaver

P. Glass
Suite fra “The Hours”

I. Stravinskij
Petrusjka

Vi passer godt på dig i Musikhuset

Vi lever i en særlig tid, der gør det ekstra vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Klik her og læs mere om, hvad vi gør for at passe på dig og vores andre gæster.


Spilledatoer

Dato Tidspunkt Pris