Torben Chris er kendt som det mest uforsonlige brokkehoved i dansk stand-up.

Når han først har fået fat i et emne, som trænger til en lærestreg, slipper han det ikke, før det ligger knockoutet og gispende efter luft på scenegulvet. Han har en holdning til stort og småt, men har han noget at have det i? Svaret er JA – Torben Chris har licens til at være belærende. Han er nemlig uddannet folkeskolelærer, men lykkeligvis – for de danske skoleelever – har han endnu ikke slået sine folder i undervisningssektoren. Indtil nu, altså. For i sit nye onemanshow løfter han sit brok og sine observationer til et endnu mere belærende og hårdtslående niveau end nogensinde før. 

I showet kaster Torben Chris sit altid kritiske blik på hverdagens finurlige observationer og betragter dem gennem sine logiske briller. For som man også har kunnet se i tv, er Torben Chris meget optaget af, om ting giver mening. Gør de ikke det, kommer de en tur igennem Chris-maskinen og kommer ud i den anden ende som jokes med kant og skarpe holdninger.

Her kan du blandt andet se, hvad han mener om "mobningen" af Lars Løkke.

Torben er ikke bleg for at stikke snuden frem i den offentlige debat. Han har blandt andet gjort sig internationalt bemærket med et billede af sig selv i badekar med sin datter – og med sin egen far. Derudover har man i to sæsoner kunnet se en frådende Torben Chris brokke sig over alt fra politikere til popcornpriser i programmet “Giver det mening – ifølge Torben Chris” på TV 2 Zulu.

“Torben Chris’ ABC” er komikerens andet onemanshow – foruden hans tre succesfulde shows sammen med Thomas Hartmann, “Mens Room”. Showet er minutiøst gennemarbejdet, så hvis du ønsker at bruge din energi på en skolelærer, du rent faktisk gider at blive belært af, er der her garanti for, at du bliver begavet med både morskab, klogskab og galskab.

Varighed: 1 time og 50 minutter inkl. en pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede