Lydtekniker til Musikhuset Aarhus

Lydtekniker til Musikhuset Aarhus

Vi søger en dygtig og engageret kollega til en stilling som lydtekniker på fuld tid.

Som lydtekniker i Musikhuset bliver du en del af et stærkt og kompetent teknikerteam, der brænder for at skabe de bedst mulige rammer for liveoplevelsen.

Om jobbet 

  • Teknisk afvikling indenfor alle genrer af musik, teaterforestillinger og konferencer. 
  • Vejledning og rådgivning af udefrakommende teknikere. 
  • Opsætning, nedtagning og justering af lyd- og sceneudstyr i alle størrelser. 
  • Opsætning og nedtagning af andet teknisk udstyr.
  • Installation og vedligeholdelse af teknisk udstyr. 

Din profil

  • Flere års dokumenteret erfaring som lydtekniker. 
  • Har mod på et job med vekslende arbejdstider og en god del aften- og weekendarbejde. 
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at hjælpe dine kollegaer og indgå i et stærkt socialt fællesskab. 
  • Kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og deltage i den kreative del af arbejdet. 
  • Bidrager med dit gode humør til at skabe et godt arbejdsklima, også når klokken er mange.   
  • Erfaring på specialistniveau med Soundcraft VI og D&B. 

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder et attraktivt job i et spændende arbejdsmiljø. Musikhuset Aarhus er Nordens største og mest aktive musikhus. Huset er fuld af liv, og dagene ligner sjældent hinanden.

Produktionsafdelingen varetager afvikling af Musikhusets arrangementer og vedligeholder og udvikler installationerne i hele huset. Vores mål er at skabe de bedst mulige rammer for liveoplevelsen.

Musikhuset afvikler årligt op mod 1.500 arrangementer fordelt på husets 10 scener. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til produktionsleder Frederikke Juhl på telefon 4186 4562

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 2. juni 2021

Ansøg her

Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 23.

Om Musikhuset Aarhus

Fra pop til opera. Fra rock til barok. Fra studerende til internationale stjerner.

Musikken og stærke liveoplevelser er i centrum, når Musikhuset hvert år involverer, inspirerer og underholder op mod million gæster.

Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og 10 scener ramme om mere end 1.500 årlige arrangementer. 

Læs mere om Musikhuset Aarhus.

Aarhus Kommune

Musikhuset Aarhus er en forvaltning under Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle.

Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.

Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller

Fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune.

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave.

Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.