Salgsmedarbejder med servicegen

Salgsmedarbejder med servicegen

Har du kunden i fokus? Brænder du for at udøve høj service? Og har du erfaring med salg fra oplevelses- eller kulturbranchen? Så er det dig, vi leder efter til et barselsvikariat i Musikhuset.

Om jobbet

Din arbejdsopgaver vil primært være salg af billetter, gavekort og merchandise samt information til Musikhusets gæster. Du vil have direkte kontakt med publikum fra det åbne billetsalg i Musikhusets Foyer. Opgaverne vil veksle mellem direkte salg og telefonekspedition.
Stillingen omfatter også administrative funktioner som besvarelse af mails og Facebook henvendelser, opdatering af hjemmeside. 
 
Vi tilbyder dig et spændende job i et attraktivt miljø, hvor der ofte er travlt, og hvor du er en del af det team, der skal give Musikhusets publikum den gode oplevelse, når de besøger huset. Service er et nøgleord, og du vil som medarbejder i billetsalget være Musikhusets ansigt udadtil. 

Din profil

Vi søger en udadvendt, fleksibel og ansvarsbevidst person med et positivt livssyn. Du skal være typen, der kommer ud over disken og har fokus på service og salg. Du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer og være i stand til at løse opgaverne selvstændigt og systematisk. 
 
Du har stærke samarbejdsevner, et godt humør, og du er god til at finde løsninger.
 
Det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet målrettet med salg og mersalg og har erfaring med, hvad der virker. 

Derfor skal du vælge os

Musikhuset Aarhus er Nordens største og mest aktive musikhus. Vi skaber liveoplevelser, fællesskaber og livskvalitet. Vi har 7 sale og 10 scener, og hvert år har vi omkring 1 mio. gæster og op mod 1.500 kultur- og erhvervsarrangementer.
 
Jobbet er spændende, afvekslende og udfordrende, og dagene ligner sjældent hinanden. Du bliver en vigtig del af et lille, stærkt team på tre medarbejdere og en elev i administrationen, som spiller tæt sammen med resten af Musikhusets dygtige og passionerede medarbejdere.
Der er ca. 55 fastansatte medarbejdere og ca. 60 løst ansatte i Musikhuset Aarhus.
 
Musikhuset Aarhus er en forvaltning under Aarhus Kommune, Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Du kan læse mere om os på musikhusetaarhus.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 30
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 15 august 2021 – 15. september 2022.
 

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til teamkoordinator Annette Bæk på telefon 29204417 mellem kl. 10.00 og 14.00 på hverdage.

Ansøgning

Søg stillingen her

Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 17. juni 2021 kl. 12.
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted onsdag den 23/6 2021.
 
Indkaldelse til 1. samtale sker mandag den 21/6 2021.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Læs mere om de fælles leder- og medarbejderroller i Aarhus kommune her. 
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement