Amerikansk stjerne starter jazzfesten i Musikhuset

Amerikansk stjerne starter jazzfesten i Musikhuset

Stacey Kent spiller med Aarhus Jazz Orchestra til dette års udgave af Aarhus Jazz Festival i Musikhuset. Dermed fortsætter Musikhuset traditionen med at bringe internationale stjerner sammen med det suveræne lokale jazzorkester.

Musikhuset har allerede offentliggjort flere internationale stjerner såsom Graham Nash, Suzanne Vega og Lee Ritenour. Nu tilføjer Musikhuset den amerikanske stjerne Stacey Kent til programmet under årets jazzfestival. Sammen med Aarhus Jazz Orchestra skyder hun jazzfesten i gang i Musikhuset med en smuk koncert i Store Sal.

”Det bliver en fantastisk jazz-sommer i Aarhus. Vi er glade for at præsentere et program spækket med internationale stjerner, og vi glæder os til at byde vores gæster velkommen til en forrygende jazzfest her i Musikhuset. Jeg har personligt oplevet Stacey Kent live flere gange. Hun har en fantastisk evne til både at mestre de intime koncerter og koncerter med big band,” fortæller Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj.

Det er femte år i træk, at en udenlandsk stjerne synger jazzugen ind i Musikhuset. Tidligere har store navne som Caro Emerald, Melody Gardot, Jamie Cullum og David Sanborn givet koncert med Aarhus Jazz Orchestra. I år bliver det Stacey Kents, der indtager Musikhusets Store Sal den 10. juli.

Smuk stemme og stor kærlighed

Amerikaneren med den ufatteligt smukke stemme kommer ikke til at være alene på scenen. Foruden et velspillende Aarhus Jazz Orchestra bliver hun akkompagneret af sin husbond Jim Tomlinson. Med sin fløjlsbløde stemme skaber hun en eminent koncert i suverænt selskab.

Køb billetter til koncerten her

Hent pressebilleder her: