Dobbelt op på verdenskendt 80’er-ikon i Musikhuset
Manden bag 80’er-hittet Slave to Love er klar til at give to koncerter i Musikhuset i Aarhus i juni. Den ene er allerede udsolgt.
MUSIKHUSET AARHUS, STORE SAL, 13. & 15. JUNI KL 20
80’ere indfinder sig for en stund i Musikhuset. Det gør de i skikkelse af ophavsmanden til en af de helt store ørehængere fra det glade årti, når Bryan Ferry giver hele to koncerter i Musikhusets Store sal midt i juni.
Slave to Love-sangerens komme har allerede fået aarhusianerne til at flokke så meget til billetlugerne, at den ene koncert er udsolgt. Men glamourpop-fans kan stadig sikre sig billet til den første koncert den 13. juni.
Bryan Ferry er still going strong efter fem årtier på toppen. Han brød igennem i 70’erne og sprang senere over i en solokarriere, der udover førnævnte kæmpehit gav os numre som Let’s Stick Togehter, As Time Goes By og Casanova.
Roxy Music-forsangerens ankomst til Smilets By markerer Musikhusets succes med at tiltrække store internationale rytmiske navne til byen. Foruden Bryan Ferry har Musikhuset budt og byder velkommen til så navnkundige kunstnere som Helmut Lotti, Burt Bacharach, Cliff Richard, Gregory Porter og Melody Gardot i 2018.
Køb billetter her.
ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS
BRYAN FERRY - MUSIKHUSETS STORE SAL, ONS. 13. JUNI & FRE. 15. JUNI KL 20
BILLETPRISER – 720 – 920 KRONER
Hent pressemeddelelsen som Word-fil her
Hent pressebilleder her: